Lykkelig indefra

Om at turde strække kærlighedens bånd.

05 juni , 2016 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Jeg finder en smuk kjole frem af skabet, tager neglelak på og sætter mit hår. Det er søndag. Og min mand kommer hjem. Min teenagedatter driller mig kærligt. Du kan da ikke savne ham allerede? Men jo, selv om han kun har været væk på weekend, har jeg savnet ham. Heldigvis. For som han skrev på en sms, er vi så pokkers priviligerede ved at have en at savne og meget taknemmelige for at have hinanden.

Sådan har det ikke altid været. Vi har som mange andre været gevaldigt udfordrede og tæt på at drukne vores forhold i hverdag, børn og arbejde. Indtil den dag, hvor vi fik set alvoren og hinanden dybt i øjnene. Og tog en beslutning om at ville det, for kærligheden var der jo, var aldrig forsvundet, men havde brug for at blive gravet frem under dyngerne af vasketøj. Den dag fandt vi modet frem og ærligheden. Til at stå ved det, som var svært, det som nagede og drænede. Til at turde sætte ord på vores følelser og længsler. Til at turde træde væk fra hinanden og give hinanden rum og samtidig stole på, at vores forbindelse er urokkelig. Det ved vi naturligvis intet om. Men vi ved, at alt på et tidspunkt hører op. At livet ikke varer ved. Og måske øger netop denne bevidsthed i sig selv også kærligheden i nuet.

I denne weekend har vi været væk fra hinanden. Vi har strukket båndet mellem os ud, for blot at opdage, hvor stærkt det er, og hvor meget det egentligt kan bære.

Kærligheden er at bygge bro. Så der skal være en bro at krydse. Ikke nødvendigvis en Storebæltsbro. For nu må han faktisk gerne snart komme hjem. Vi har en historie, vi skal skrive videre på. Sammen.

bygge bro

 

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *