Lykkelig indefra

Tilbage til jorden under mine fødder…

10 april , 2016 - af Charlotte - Kategori: mindfulness - Tags:
PrintFriendly and PDF

Der findes mange måder at rejse på, og mange destinationer. Den rejse, som jeg lige er påbegyndt, er en indre rejse og målet er at finde hjem, tilbage til jorden under mine fødder. Jeg er startet på min uddannelse til mindfulness practitioner og som vanlig, når jeg er i proces, løber jeg lidt tør for ord, hvor end jeg gerne ville dele rejsen med dig.

Måske er det ikke så mærkeligt, for rejsen foregår via krop og åndedræt. For her igennem at opdage, hvad det egentligt vil sige at være mig. I bevidsthed om de roller, jeg vælger at træde ind i. At udforske dette med nysgerrighed og venlighed, først i mødet med mig selv, og dernæst i mødet med andre…

Jeg leder efter ord at beskrive mine oplevelser med. Kan ikke finde dem. Endnu. Og en del af mindfulness handler netop om accepten af, hvad der er. Lige nu og lige her. At holde tålmodigheden i hånden.

Og undervejs vil ordene komme til mig. Det ved jeg. Men for nu, får du et billede af en pløjemark. Den mark, som min landmand i dag skal ud og tromle sammen med vores store datter, som så gerne vil lære at køre traktor.

Alt andet lige er vi omgivet af jord herude. Nu skal jeg blot finde den under mine fødder…

 

jorden under mine fødder

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *