Lykkelig indefra

Jeg savner stadig min mormor

02 april , 2016 - af Charlotte - Kategori: accept, sorg
PrintFriendly and PDF

“Jeg kan ikke forstå, at det bliver ved, Charlotte” , “Det må da for pokker gå over på et tidspunkt?!”  Med fortvivlelse i stemmen, snakkede hun om sorg. Det var snart år mange år siden, at hun havde mistet en af sine allernærmeste, men hun var stadig så ulykkelig over det. Og hun blev meget ofte mødt med et løfte om, at tiden ville læge hendes sår.

Jeg så på hende og sagde, at jeg jo ikke var ekspert i sorg, men jeg troede mere på, at det ville gavne hende at acceptere sorgen og tabet af hendes elskede som et vilkår, hun måtte lære sig at leve med. For sorgen er hjemløs kærlighed, og den pris vi betaler for, at et menneske har været vigtigt for os. Den er snarere et landskab, vi skal lære at leve i, end en fase, vi skal gennem.

Det er gudskelov længe siden, at jeg selv har haft sorg tæt inde på livet. Men alligevel står det tydeligt i min erindring. Særligt fylder minderne og savnet af min mormor, for hende var jeg meget nær. Jeg har trøstet mig ved, at hun bor i mine gener, i farven på mine øjne og på mit hår. Og jeg har taget hende med mig i mit liv og i mit hjerte. Her vil hun altid have bopæl.

Sorgen har sin tid. Og den er lang….

 

ældre dame, livsklog kvinde, dame med rød hat, mormor

 Min mormor Dagny

Sorg er den skygge som kærlighed kaster

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *