Lykkelig indefra

Kære Gud…

28 marts , 2016 - af Charlotte - Kategori: accept - Tags: , ,
PrintFriendly and PDF

“Jeg lukker sig mit øje.Gud Fader i det høje.Se til mit lille leje ned.I Jesus navn Amen” Som barn kunne jeg lire aftenbønnen af på 10 sekunder. For bønnen i sig selv var ikke væsentlig for mig. Det var det derimod at nå frem til samtalen med Gud, hvor jeg kunne læsse alle min bekymringer af og bede om hjælp til mine problemer.

Jeg beder ikke aftenbøn længere, på et tidspunkt i mit liv blev jeg overbevist om, at ansvaret alligevel hvilede på min egne skuldre. Men forleden kom jeg i tanke om min barnetro. Jeg sad i en flyver og kiggede ud over skyerne, deroppe fra hvor himlen altid er blå, og jeg huskede, hvordan jeg som barn altid holdt udkig efter Gud og englene. Nu sad jeg i stedet og forsøgte at tackle min flyskræk med dybe vejrtrækninger. Jeg kiggede ned og opdagede, at jeg helt per automatik havde foldet mine hænder.

Som mentor arbejder jeg ofte med angstramte og en af metoderne til at lære at håndtere angst er “udfoldelse”. Hvilket betyder, at du skal gøre plads for ubehagelige følelser og fornemmelser i stedet for at prøve at undertrykke dem og skubbe dem væk. Efterhånden vil du opdage, at de ikke længere generer dig så meget, at de passerer i stedet for at blive hængende. Dette er der en særlig teknik til, som blandt andet handler om identifikation af følelsen, og om at trække vejret ind i den og udenom den. Og det plejer at være meget hjælpsomt.

Det hjalp også mig til at komme gennem flyveturen, selv om der er et stykke vej endnu til, at jeg kommer til at nyde at flyve, om nogensinde. Men det slog mig alligevel, da jeg sad der og kiggede ud over skyerne, hvor meget nemmere det var som barn, da jeg blot læssede alle mine bekymringer af på Gud.

 angst.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *