Lykkelig indefra

Værdien af en rodeskuffe

PrintFriendly and PDF

Min mand var ungkarl, da jeg mødte ham. Ja, for sådan kaldte man det herude på landet. Nu til dags ville han nok være blevet kaldt single.

Men uanset hvad vi kalder det, så bar hans bopæl nu ret tydeligt præg af det. Jeg var nu temmelig ligeglad, for jeg var smask forelsket. Alligevel husker jeg tydeligt den dag, hvor vi pakkede hans ting ned for at flytte sammen. Jeg var målløs over hans rodeskuffe, den skuffe ude i køkkenet, som rummede alverdens kaos, dimser og tja..rod!

Den dag i dag har vi etableret vores fælles rodeskuffe i køkkenet. Jeg ved ikke helt hvordan, tilsyneladende helt af sig selv. Skuffen med staniol og poser har det med at få sit helt eget liv. Alt rummer den, sidst jeg kiggede lå der både et kalejdoskop og en fodrulle. Men vores piger elsker den. For som regel gemmer den også på slik.

Og da jeg stod der og kiggede ned i skuffen, let hovedrystende, kom jeg pludselig til at elske den. For den forvandlede sig foran øjnene på mig, til et symbol på livet og dets mange facetter. Skuffen blev en påmindelse om, at livet sjældent er perfekt. Hvilket ingen af os er og gudskelov for det, for det er så forbandet svært at leve op til. Det var mit dejlige rodehoved af en ungkarl heller ikke, og så var han det jo på en måde alligevel, et perfekt match til mig.

Alle hjem kan have brug for en rodeskuffe…

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage