Lykkelig indefra

Er du røget i lykkefælden?

PrintFriendly and PDF

Og de levede lykkeligt til deres dages ende…Sådan ender alle de gode eventyr, og dybest inde er det sådan, vi håber og tror på, at livet bør være…

Lykkeligt.

Vi vil alle så gerne være lykkelige, undgå lidelse og negative følelser, så derfor bruger vi så meget liv på at jage lykken.

Desværre er den måde, de fleste af os jagter lykken på, ironisk nok med til at gøre os ulykkelige og skabe grobund for stress, angst og depression. Og vi bliver fanget i lykkefælden, som er baseret på 4 myter;

Myte 1 – Lykke er den naturlige tilstand for mennesker

Myte 2 – Hvis du ikke er lykkelig, er du defekt

Myte 3 – For at skabe et bedre liv, må vi udrydde negative følelser

Myte 4 – Du bør være i stand til at kontrollere, hvad du tænker og føler

Tror du på myterne risikerer du at havne i en selvforstærkende negativ sløjfe, hvor du opnår præcis det modsatte af, hvad du søger…

Men er der så en vej ud af fælden, som giver dig muligheden for et rigere, alsidigt og meningsfuldt liv?

I følge Russ Harris, som er forfatter til bogen; “Lykkefælden”, så hjælper ACT metoden dig ud af lykkefælden, ved at afdække dine indre værdinormer og udvikle bevidst nærvær.

Teknikkerne, som bliver introduceret i bogen, vil jeg i den kommende tid, se nærmere på. Ligesom jeg vil afprøve dem i praksis.

Vil du være med?

Lykkefælden

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *