Lykkelig indefra

Skal vi nu til at være negative?

PrintFriendly and PDF

Har du fulgt med i medierne på det seneste? Den nye tendens varsler et opgør med den positive tænkning. I stedet skal vi vedkende os vores negative tanker og derigennem finde glæden ved tilværelsen.

Den nye tankemåde kommer i kølvandet på en finanskrise, hvor den hidtidige optimisme led et voldsomt knæk, og hvor livet pludselig tog en uventet drejning for mange mennesker.

Jeg er jo som coach selv oplært med baggrund i den positive psykologi. Har lært at se på tilværelsen gennem farvede briller og altid se på problemer som udfordringer. Samtidig har jeg min sundhedsfaglige baggrund som ergoterapeut og har herigennem haft adskillige forløb med mennesker i alvorlig krise. Hvor det ville være aldeles respektløst at foreslå dem en rask lille positiv fortolkning af et liv i kaos. Derfor har jeg ofte været splittet og ledt efter en balance…

En balance mellem mørke og lys, det negative og det positive.

Måske  udspringer navnet på min blog, netop også heraf – Lykkepostej.

Det sure med det søde.

Forsøget på være hverdagslykkelig, selv i gråvejr.

For jeg tror ikke på det ene uden det andet. Lykke og mismod går ofte hånd i hånd. Og som mennesker vil vi støde på begge dele gennem livet. Kierkegaard beskriver det faktisk så smukt:

Fortvivelsen er en del af det at være menneske, ved at være sat på denne jord, velvidende at vi ikke skal være her for evigt. Vi kommer ikke uden om tilværelsens mørke, men vi kan dog bruge fortvivelsen konstruktivt. Ved at tillade os selv at mærke den og bruge den som trædesten til at komme i bevægelse. Begynde at gå, i stedet for at blive på stedet.

Og derved finder jeg meningen. Vi skal favne det negative, men bruge det aktivt og handle. I stedet for at begrave os selv i mismod.

Lykken findes, når vi holder op med at jage den og accepterer livets mangfoldighed, som det er. Lykken findes ikke gennem et egocentreret trip, hvor vi kun ser vores egne navler, men i det relationelle, hvor vi rækker ud, bidrager og bruger vores talenter til det fælles bedste.

Så nej, jeg tror ikke, at vi skal begynde at være negative og finde nej hatten frem. Vi skal tilstræbe at finde en balance og leve vores liv, så godt som vi formår.

negativ tænkning

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

6 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251