Lykkelig indefra

Forglem dig selv i andre

PrintFriendly and PDF

Kirketjeneren bød os velkommen og viste os til rette i Ganløse Kirke, en ældre nobel herre, med et øje på hver finger, således fyldte han kirken og sikrede sig alt var på plads. Orglets særprægede lyd indledte gudstjenesten med en lille koncert af dansende toner.

Solen brød frem gennem kirkevinduet og sendte det særlige lys ind, som jeg kun har set i kirkerum. Et helt guddommeligt skær, som oplyste prædikestolen, hvor Kathrine Lilleør nu forkyndte biblens ord i en ganske unik blanding af alvor, smil, gestikulation og dybde. Hun rakte ud, gjorde hun. Og sendte ord helt derind i mit hjerte, hvor tårerne havde sat sig fast. Af biblens forviklede ord, uddrog hun hverdagsvisdom, som var så meningsgivende, at jeg fik gåsehud.

Gå ud, forglem dig selv i andre, i stedet for kun at fokusere på dig selv, dig selv, dig selv. Lev livet uden at frygte for døden, vov at sætte dig selv i spil.

Min teenagedatter skævede til mig, og jeg kamuflerede mine tårer i salmesang, for ikke at være alt for pinlig. Konfirmationen venter lige om hjørnet, og jeg har besluttet, at forinden skal hun høre flere forskellige bud på forkyndelsen. Beslutningen om at lade sig konfirmere skal helst udspringe fra hjertet.

“Mor, sagde hun bagefter, “Jeg forstod ikke hele prædiken, men det handlede om ikke at være en egoist”, “Og så lagde jeg mærke til, at dem der sad bag os i kirken, takkede dig, for at vi vendte os om og gav dem hånden”, “Tror du, det var fordi de kom fra et andet land?”

Jeg kendte heller ikke grunden, men måske var det fordi, takken bare trængte sig på den søndag formiddag i kirkens rum, hvor mit hjerte blev fyldt med kloge ord og kærlighed.

I en grad, så også jeg måtte takke præsten, da vi gik ud…

konfirmation

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251