Lykkelig indefra

Hvad længes du virkelig efter?

PrintFriendly and PDF

Årets første måned er ved at være gået. Har du haft nytårsforsætter? Satte du mål for dig selv, om at NU skulle tingene være anderledes. Ville du tabe dig, leve sundere, motionere mere?

Hvordan er det gået med det?

I mit lokale træningscenter, er der ikke længere den samme trængsel, som der var i starten af januar. De gode intentioner er knækket hos mange, mens andre stadig forsøger at hænge i.

Hvad er det, som går galt? Set med mine øjne handler det om, at motivationen ikke er gjort langtidsholdbar. Og det er den ikke, når handlingen er båret af viljen, men du ikke har fået den bagvedliggende følelse med.

HVORFOR er det vigtigt for dig? Hvad vil det give dig at blive slankere, sundere?

For mit eget vedkommende, fandt jeg først den langtidsholdbare motivation til livsstilsændringer, da det blev et spørgsmål om min helbredstilstand. I efteråret fik jeg konstateret forhøjet insulin i blodet, som på sigt kan udvikle sig til sukkersyge.

Det var det, der gjorde forskellen for mig. Fra den ene dag til den næste, omlagde jeg min kost og begyndte at motionere regelmæssigt. Og jeg sætter ikke længere spørgsmålstegn ved, om jeg fortsætter.

For det er jeg nødt til, for der kom noget meget væsentligt på spil. Mit helbred, mit overskud, min mulighed for at undgå sygdom. Og hvorfor er det så vigtigt for mig? Dybest set fordi jeg gerne vil blive ved med at kunne være her for min familie.

På facebook er jeg venner med en ældre mand, som skriver de mest rørende updates. Han har lige haft et hjertetilfælde, hvor han var død i 6 minutter. Han kom tilbage til livet, og han skriver nu, at vi skal huske at gøre os umage med livet, påskønne det, mens vi er her.

Men gør vi det?

Livet er NU.

Men i virkeligheden kæmper mange sig igennem livet. Du forsøger at overleve vinteren, mens du længes efter sommer.

Ser frem til næste ferie, eller om ikke andet til, at det må blive fredag.

Du længes efter mere indhold, mere liv i dagene. Men hvordan hulen bærer du dig ad?

Skal der i overført betydning falde en bombe i din tilværelse, før du formår at leve det liv, som du i virkeligheden drømmer om?

Og hvad er det overhoved, du egentlig længes efter?

Ved du det?

Eller er det bare en udefinerbar længsel efter noget andet?

Måske er det lige der, det vil være godt at starte. Ved at vi får set hinanden dybt i øjenene, tilbyder os selv som samtalepartner og får snakket os frem til vores længsler og drømme. Vores HVORFOR.

Lægger nytårsforsætterne bag os, måske stiger af motionscyklen for en stund, og i stedet når frem til det, som gør os lykkelige.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251