Lykkelig indefra

Midtvejs status…

06 december , 2013 - af Charlotte - Kategori: accept, anerkendelse, lykke
PrintFriendly and PDF

De sorte fugle fløj tæt forbi hendes vindue i flok. Måske kom det sig af at bo så tæt på naturen, men hun kunne ikke lade være med at se tegn og fortolke. Stormen var ved at løje af, lægge sig og solen begyndte så småt at trænge skyerne af vejen.

Det var hendes fødselsdag, 45 år, hun var halvvejs i livet.

På hendes fødselsdag sidste år havde hun valgt en intention for året, der handlede om at finde det fornødne mod til også at turde udforske blindgyderne i sit liv og åbne de mørke døre. Vælge at træde skridtene tilbage for at kunne træde frem, forhåbentligt som en mere helstøbt, lykkelig og autentisk kvinde…

Hun smilede lidt for sig selv. Man skal passe på, hvad man ønsker sig af universet, for det sidste år havde bragt netop det med sig, kunne hun se. Grænsen mellem lykke og sorg havde til tider været spindelsvævstynd.

Hendes elskede søn var flyttet hjemmefra og var blevet student. Mennesker, som stod hende nær havde kæmpet med alvorlig sygdom. Hun havde været på sit livs drømmerejse sammen med sin barndomsveninde. Hendes mand var kommet til skade med sin fod, og sommeren, arbejdslivet og parforholdet var kommet på prøve. Deres ældste datter var blevet skrevet op til efterskole. Familien var blevet udvidet med den skønneste lille kat.

Og her ved årets slutning var hun blevet undersøgt pga. mistanke om celleforandringer, som heldigvis efter bekymrende ventetid viste sig ikke at være noget.

I mandags havde de fejret livet med champagne.

Og nu sad hun her og lyttede til stormen og besluttede sig for, at det næste år gerne måtte blive lysets år, samtidig med at hun reflekterede over livet.

Lykke, bekymringer, frygt, kærlighed, sorg og mod – året havde budt på alle følelser, og hun var nået langt i erkendelsen og accepten af, at sådan må livet uvilkårligt være.

Hvis du virkelig vil – lykken, kærligheden og livet, så må du satse alt på rouletten, uanset at du aldrig med sikkerhed ved, hvor det ender.

De sorte fugle opløste deres flok, hun iagttog dem, mens hun lænede panden mod den kolde rude.

De fløj nu enkeltvis op imod vinden, opgav at stride sig gennem, gav slip og lod sig føre med, på hver deres vej, ud i livet.

Solen brød frem…

 SONY DSC

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *