Lykkelig indefra

Levede julen op til dine forventninger?

27 december , 2013 - af Charlotte - Kategori: forventningens glæde, forventninger, lykkelig, lykkelig indefra
PrintFriendly and PDF

Den sidste julegave var pakket op og juleaften var gået på hæld. Mindstepigen var taget til drømmeland, men nu sad jeg med min store datter i armene, som græd med stille tårer. “Mor, julen blev ikke helt, som jeg havde forestillet mig, og nu er den allerede slut!”. “Jeg føler mig helt tom inden i, da jeg var lille, var tingene helt anderledes”

Jeg følte hendes smerte så tydeligt, var øjeblikkeligt tilbage til min egen teenagetid, til den jul, hvor jeg indså præcis det samme. Barndommens umiddelbare glæde og forventning var forbi, og virkeligheden bankede på døren.

Og mens jeg strøg min datter over panden, spekulerede jeg over, hvilke ord, jeg kunne bruge, som kunne mildne hendes tristhed. Forventninger er en svær størrelse. Kierkegaard skrev engang, at forventningens glæde var den største, og det forlyder, at han mente det i sådan en grad, at han inviterede sin kæreste i teatret, men netop inden forestillingen skulle begynde, tog han hende derfra, fordi hun skulle forstå budskabet. Hun blev selvfølgelig skuffet.

Der skal være en god balance mellem ens forventninger og selve glæden over den begivenhed, som du går og glæder dig til. Peter Plys fortæller det så fint med sin enkle ord;

“Hvad holder du mest af i verden, Plys?”, spørger Jakob. Peter Plys tænker sig længe om og svarer så: “Hvad jeg holder mest af i verden?” …… og så måtte han standse og tænke sig om igen. For selv om det var meget dejligt at spise honning, ja det var nok det allerbedste, så var der jo også et øjeblik – den korte tid – lige før man begyndte at spise, men han vidste ikke, hvad det øjeblik hed, – men det var godt.

Forventningens glæde er så skøn, men ville det være det samme, hvis du aldrig fik sat tænderne i den lækre honning?

Jeg tror det ikke.

Men hvad gør du så?

Tja…

Jeg fortalte min datter, at erfaringen havde lært mig at justere lidt på mine forventninger. Det lød lidt desillusioneret, kunne jeg godt høre, da jeg sagde det. Men handlede om at sætte sig realistiske forventninger og samtidig være åben overfor, at tingene kunne forme sig anderledes, end man havde forestillet sig i forventningens drømme.

Det er nemlig ikke altid, virkeligheden kan stå mål med dine drømme. I virkeligheden varmer dine svigerforældre ikke kirsebærsovsen, som de plejer i din egen familie. De synger måske nogle andre julesange, og traditionerne er sikkert anderledes, end du er vant til. Men er de nødvendigvis dårligere?

Hvis du kan åbne dit sind overfor muligheden af, at tingene ikke behøver være på en bestemt måde for at være glædelige, så vil du blive mindre skuffet, og sommetider endda positivt overrasket.

Og derudover fortalte jeg hende, at det også handlede om selv at påtage sig et ansvar. Du skal som Peter Plys selv gemme noget honning og ikke forvente, at andre gør det for dig. Hvis de gør, kan du jo altid blive glædeligt overrasket.

Men du må selv skabe oplevelser i livet, som er glædelige, i stedet for at basere din lykke på eksterne faktorer. Lykken bliver sjældent serveret for dig på et sølvfad. Men gemmer sig ofte i nuet. Lige her, lige nu, hvad mangler du da? Er alting ikke som det skal være? Er livet ikke meget godt?

Og min datter fik nok af alle mine ord, men faldt til ro, mens vi kiggede på hendes fine gaver, som jo i grunden ikke var så ringe endda…

Julens forventninger

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *