Lykkelig indefra

Hvad min ekskæreste fik mig til at indse…

PrintFriendly and PDF

Forleden ringede min ekskæreste og gratulerede mig med fødselsdagen. Vi snakkede om løst og fast og rundede også det at fylde 45, og de tanker om livet, det kunne sætte i gang.

Han sagde til mig; “Charlotte, du har da nået så meget i livet og fået succes på mange planer!”

Da jeg lagde røret, tænkte jeg over hans ord og lod dem bundfælde sig. Ordet succes lød så stort i mine ører.

Set udefra og i helikopterperspektiv, kunne jeg dog pludselig forstå, hvad han mente. For ja, jeg kan sætte tjek ud fra mange af de ting, som normalt definerer “succes”. Et godt ægteskab, dejlig bolig, godt job, sund økonomi og velfungerende børn.

Faktisk befandt jeg mig midt i det liv, som jeg havde ønsket mig tidligere i livet. Jeg havde bare ikke selv opdaget, at jeg var nået i mål. Sikkert fordi, de ydre omstændigheder ikke længere er det, jeg går så højt op i, men mere den lykke, der kommer indefra og ikke sådan lader sig måle.

At føle sig tilfreds i nuet, at føle sig lykkelig og glad, lige der midt i hverdagen er det vigtigste for mig. Men pludselig gik det op for mig, at der var jeg også nået i mål. Jeg var ikke længere på vej, men var ankommet, bare uden at lægge mærke til det.

Et par dage efter mødtes jeg med en blogveninde på en cafe i Roskilde, og det viste sig, at hun havde det præcist på samme måde. Vi var strandet i nuet, med en noget uvant følelse af tilfredshed. Og da vi snakkede om mål for det nye år, snublede vi lidt, og blev enige om, at vi måske netop ikke skulle definere konkrete mål for det nye år.

Men i stedet nyde, at vi åbenbart var ankommet til vores destination og nu kunne tillade os at udforske landskabet rundt om os. Se hvad der dukkede op, og tage imod med åbne arme og sind, hvis det føltes rigtigt. Og måske endda byde velkommen til nye rejsende og ledsage dem lidt på deres vej.

Noget i mig faldt på plads, roen sænkede sig sammen med decembermørket, og en stille glæde bredte sig i mit sind…

 

SONY DSC

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251