Lykkelig indefra

Har du også Luciatraumer?

20 november , 2013 - af Charlotte - Kategori: selvværd - Tags: , , ,
PrintFriendly and PDF

I går skrev jeg en statusopdatering på min facebook side, som omhandlede, at min yngste datter ved lodtrækning var blevet valgt til Luciabrud. Deres nye, unge, kvindelige klasselærer havde simpelthen besluttet, at det ikke skulle være hårfarve, sangtalent eller højde, der var afgørende. Alle skulle have den samme chance for at blive valgt. Og min lille, skønne brunette var lykkelig!

Det udløste en række kommentarer fra voksne kvinder med “Luciatraumer”. Historier om hvordan de var blevet valgt fra, fordi de ikke havde været høje nok, havde haft den forkerte hårfarve, ikke kunne synge eller ikke var kønne nok!

Én kvinde kunne tilmed fortælle, at det var klassens drenge, der havde fået lov til at træffe valget!

Åh hvor blev jeg dog trist på disse kvinders vegne. For hvor er vi mange, som har oplevet, hvad fravalget har gjort ved os. Som har stået i gymnastiktimerne og er blevet valgt til sidst, fordi vi ikke lige var talentfulde til idræt. Som ikke har været den foretrukne, når der skulle laves legeaftaler og inviteres til fødselsdag. Eller som senere i livet måske har oplevet at blive valgt fra i forhold til kærligheden.

Mon vi er nogle, der kan sige sig helt fri for disse “byrder i bagagen”? Jeg tror det desværre ikke. Og det værste er faktisk, at dens slags oplevelser lagrer sig og påvirker dit selvværd, selv som voksen. Hvor du kan have svært ved at tro på din egen værdi, og måske af den grund vælger at holde dig tilbage og skjule dit lys.

Heldigvis kan vi arbejde med at skabe nye spor i vores sind og erstatte vores gamle overbevisninger med troen på, at vi da sørme er noget værd som mennesker, uanset at vi tidligere har været valgt fra. Og heldigvis kommer der ny viden til, som gør, at en nyudklækket lærer kan træffe anderledes kvalificerede valg, der får børn til at vokse mentalt.

Jeg jokede lidt på facebook med ideen om, at vi da kunne lave et Luciaoptog for alle os med Luciatraumer, hvor vi kunne få oplevelsen af at blive valgt til og stråle med hvert vores lys, uanset udseende og sangtalent. Måske bliver det en anelse svært at gennemføre i praksis.

Så her er i stedet en kærlig opfordring til, måske på Luciadag, at tænde dit lys og lade det stråle –  i bevidstheden om, at du ikke blev valgt fra, fordi du ikke var god nok, at det i virkeligheden ikke handlede om dig, fordi du er præcis som du skal være…

12933_1285802193111_7384739_n

 

 “To be a star, you must shine your own light,

walk your own path,

and do not worry about the darkness,

for that is when stars shine brightest.”

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

5 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251