Lykkelig indefra

Er du dig selv tro?

05 oktober , 2013 - af Charlotte - Kategori: autencitet - Tags:
PrintFriendly and PDF

Ved mit skrivebord har jeg dette citat stående; “Jeg vil leve livet, tro mod den jeg er!”

Jeg har brug for den reminder med jævne mellemrum, dog langt fra så ofte, som jeg havde før i tiden.

Citatet rummer 2 sandheder for mig, dels minder det mig om at leve livet, altså virkelig leve det. Men det holder mig også fast i min autencitet. For inde i mig bor en lille insisterende konfliktsky pleaser. Hun har boet der så længe, at jeg har været nødt til at acceptere, at det ikke lige er et lejemål, jeg er i stand til at sige op.

Men når hun kommer til at fylde for meget, så formår jeg nu at få hende i tale og kan minde hende om at blive inde på sit værelse.

Det er hende, som af og til får mig til at sige ja til handlinger, som jeg egentlig ikke har det helt godt med.

Det er hende, som gør, at jeg nogle gange taler min kollega eller veninde efter munden, i stedet for at sige, hvad jeg virkelig mener.

Og det er hende, der er årsag til, at jeg har svært ved at bryde med relationer, som ikke længere er gensidigt givende.

Men hun vil mig det godt, siger hun. Forsøger at gøre min tilværelse nemmere og vil gerne beskytte mig mod drama og konflikter.

Så derfor må vi indimellem tage en alvorlig snak ved køkkenbordet. Så jeg kan fortælle hende, at jeg har brug for at være mig selv tro. Og at jeg faktisk er blevet en voksen kvinde, som ikke længere har brug for hendes bekymring.

For jeg har det bedst, når jeg er mig selv tro. Så bliver jeg f.eks. i stand til at sige de vigtige, men svære ting til forældremødet, jeg formår at melde ærligt, men kærligt ud i forhold til mine relationer og er generelt den kvinde, som jeg foretrækker at være.

Mine ydre handlinger afspejler da mit indre værdisæt.

Er du dig selv tro?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251