Lykkelig indefra

Tager du dig tiden til det vigtigste?

PrintFriendly and PDF

I går læste jeg en status fra en fbven. Han begræd tabet af en god ven, som han virkelig havde sat pris på, men pga. travlhed havde de ikke set meget til hinanden på det seneste. Nu var vennen pludselig død, og han fortrød, at de ikke havde fået set mere til hinanden. Han linkede til hans væg, som bugnede af hilsner og påskønnelser til afdøde.

Sikken et eftermæle, tænkte jeg, men samtidig blev jeg også trist til mode. For han var jo død, væk, hvad nyttede det med fortrydelsen nu. Det var, for altid for sent, med flere dybe snakke med vennen, med nærvær, makkerskab, latter og leg. De gode intentioner om at ses blev ikke fulgt op af nok handling. Hverdagens travlhed kom i vejen.

Sørgeligt, men sandt og en fortrydelse som min fbven ganske givet ikke står alene med. For alt for ofte ofrer vi mennesker de ting som betyder mest, for de ting som betyder mindst. Vi drukner i arbejdslivets travlhed, i trivialiteter, i stress og bruger tiden på ting, som i bakspejlet viser sig at være ligegyldige.

Og det ikke kun i de store perspektiv, men også i de små ting i hverdagen. Vi bekymrer os om andres meninger. Vi ser ligegyldigt fjernsyn. Vi surfer rundt på facebook og instagram og glemmer at være nærværende og tilstede.

Men kendsgerningen er, at tiden/livet går, der er desværre ingen indbygget pauseknap, undtagen den du selv opfinder.

Der hvor du tillader dig selv en stund under stjernehimlen. Tænker over dem du har mistet, og hvad de betød for dig. Og minder dig selv om at finde tiden med de levende.

Tiden til nærvær og dybe snakke. Tiden til virkelig at leve. Tiden til at prioritere det vigtigste. Tiden til at være der for andre, til at være sammen med andre. Tiden til at elske. Tiden til at le. Tiden til at leve et liv med kærlighed og indhold.

Inden det er for sent.

 “Things which matter most must never be at the mercy of things which matter least”

Goethe

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251