Lykkelig indefra

Har du travlt med det forkerte?

04 september , 2013 - af Charlotte - Kategori: livets skole, livsformål, stress
PrintFriendly and PDF

Nogle gange får jeg spørgsmålet; “Kan man være stresset uden at have travlt?”

For mange tror, at stress udelukkende hænger sammen med for meget tempo i hverdagen.

Men stress kan faktisk sagtens opstå, når du er understimuleret, eller når du bruger din energi på det forkerte.

En nyere undersøgelse viser f.eks., at over halvdelen af de arbejdsløse føler sig stressede. Det ikke at kende fremtiden, og altid at skulle stå til rådighed, er enormt stressende.

Et andet sted, hvor jeg ofte ser stress, er når der ikke er overensstemmelse mellem dine egne værdier og med arbejdspladsens. hvor du gang på gang må gå på kompromis, og f.eks. ikke er i stand til at levere den kvalitet, som du ønsker på grund af manglende ressourcer.

Stress kan også gemme sig der, hvor du oplever, at du simpelthen bruger dit liv på det forkerte. At dit arbejdsliv for eksempel ikke udfordrer dig nok, at du ikke finder det meningsfuldt. Måske keder du dig ligefrem og har en følelse af, at du spilder dit liv. Men samtidig ved du ikke, hvad du skal sætte i stedet.

Det er et ubehageligt sted at være, i et ingenmands land. Hvor du kan være i tvivl om dit næste skridt, og du føler dig fastlåst i en venteposition på perronen. For når du nu er i tvivl, om hvorhen du skal gå, så er det nok bedst bare at blive stående.

Kender du til den følelse, af stress og mellemtilfredshed?

Eller kender du en, som befinder sig der på perronen?

Når jeg bliver spurgt, hvad man kan gøre, når man står der, plejer jeg at svare;

Følg din mavefornemmelse og stå på toget.

Tag handling, gør noget andet, end du plejer, i stedet for mere af det samme.

Det kan godt være, at du ikke kender endestationen, og at du ikke ved, om du kommer det rigtige sted hen.

Men kan du nogensinde vide dig sikker?

Du må bare have tillid til, at den beslutning du træffer, er den bedst mulige i situationen.

Måske bliver det ikke den rejse, du havde forestillet dig, måske fører den dig gennem bjerglandskab, måske gennem åbent landskab.

You will never know…

Men det gør du såmænd heller ikke i forvejen.

Så køb en billet og stig på.

Du kan jo nøjes med at tage en station ad gangen, der er ingen, der siger, at bumletoget ikke kan være mindst ligeså godt som lyntoget.

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251