Lykkelig indefra

Bekymrer du dig for meget?

22 september , 2013 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Min yngste datter skal lave bekymringsdukker i skolen her i næste uge.

I følge legenden fortæller Mayaindianernes børn deres bekymringer til dukkerne inden de lægger sig til at sove, med dukkerne under hovedpuden. Angiveligt skulle deres bekymringer så være væk næste morgen.

En sød tanke, som faktisk på mange måder minder om det tip,som jeg normalt giver folk med bekymringstanker. Nemlig at have en blok liggende på sengebordet og skrive bekymringerne ned inden sengetid. For på den måde snydes hjernen ,så du ikke behøver at gruble hele natten. Og det pudsige er, at når du genlæser dine bekymringer dagen efter, ja så er mange af dem faktisk forsvundet helt af sig selv, eller også har de skiftet karakter.

Hvis du foretrækker en mere “bevidst” handlemåde ift. at tackle dine bekymringer, så har du her en lille øvelse;

Trin 1;

Skriv din bekymring ned, hvad er det helt specifikt du bekymrer dig om?

Spørg dig selv; “Hvad er det værste, der kan ske?”

Trin 2;

Accept af realiteterne.

Hvis din bekymring virkelig er en realitet, og at det tænkte kan forekomme, så accepter, at det er sådan det er. Dette gør det muligt for dig at komme fra bekymringsstadie til handlingsstadie.

Trin 3;

Lav en brainstorm med ideer til, hvordan du kan minimere risikoen

Og lav dernæst en plan for, hvordan du vil handle på det.

 

Eksempel;

Vores ældste datter skal fremlægge en opgave i skolen og er meget bekymret over det.

Hun bekymrer sig over, om hun vil gå i stå, glemme noget, eller snakke for hurtigt. Det hun frygter allermest er, at klappen vil gå fuldstændig ned.

Når hun har accepteret, at det kan forekomme, beder jeg hende om at udtænke muligheder til at reducere risikoen.

Hun finder frem til, at hun kan øve sig rigtig godt på stoffet, at hun kan lave stikordskort, og at hun kan tale positivt og beroligende til sig selv. Herudover vil hun tage noget vand med og have en pastil i munden.

Virker det ikke, er der sikkert mulighed for at låne lillesøsters bekymringsdukker.

Jeg overvejer faktisk, om jeg kan lokke hende til at lave lidt ekstra, så jeg kan udlodde dem her på bloggen.

 

“Bekymringer er som en gyngestol. De holder dig beskæftiget, men du kommer ingen vegne”

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *