Lykkelig indefra

Meningen med livet er at nyde det

06 august , 2013 - af Charlotte - Kategori: meningen med livet, mindfulness - Tags: ,
PrintFriendly and PDF

Jeg har kredset om dette indlæg længe, som katten om den varme grød. Siden jeg satte stafetten i gang tidligt på sommeren og var så kæk at love, at jeg ville komme med min egen fortolkning af livets mening.

Hvor svært kan det være, tog jeg mig i at tænke. Jeg har jo tænkt over netop dette spørgsmål i årevis, og jeg har besvaret det op til flere gange – hvad livets mening er for mig.

Jeg huskede tilbage til en sommer, hvor jeg var taget på skriveretreat med en veninde. Vi slendrede gennem en kirkegård og så på gravstedernes inskription. “Hvad skal der stå på din gravsten?”, blev jeg spurgt. og jeg udbrød uden betænkning; “Elsket!”, i ordets dobbelte betydning, at jeg var elsket og havde elsket. Jeg ønskede mere end noget andet at kunne tænke tilbage på netop dette på mit dødsleje, at jeg havde sat spor i andres hjerter.

Sidenhen blev jeg igen stillet til opgave at formulere mit livsformål af en spirituel mentor. Jeg tog udgangspunkt i et meeeget langt spørgeskema og mediterede over det i dagevis. Jeg nåede frem til følgende livsformål;

“Jeg vil leve, elske, lære og gøre en forskel for mig selv og andre!”

Den sætning har jeg haft som pejlemærke i mange år.

Begge ting er stadig sande for mig. Jeg ønsker stadig at sætte spor i andres hjerter, at leve, elske, lære og at gøre en forskel.

Men i løbet af denne sommer har jeg fundet en ny mening med livet, som for mig lige nu, skal i fokus. Og sådan tror jeg faktisk, det er, der er ikke udelukkende én endegyldig mening med livet. Meningen kan ændre sig over tid, og kan defineres ligeså forskelligt, som vi er mennesker på jorden.

Lige nu handler det for mig om nydelse.

Jeg tror, det skyldes, at livets sårbarhed for alvor er gået op for mig henover det sidste års tid. Samtidig med, at jeg er begyndt at praktisere mindfulness med særlig fokus på mindful spisning.

Det er gået op for mig, at jeg aldrig rigtig har nydt min mad før, altså sådan virkelig nydt den med nærvær, langsommelighed og alle sanser i brug. Så det øver jeg mig på nu. Det er svært, men jeg gør fremskridt. Fremskridt som heldigvis allerede kan ses på vægten.

Men allerbedst er visheden om, at som du gør én ting, gør du de fleste. Så ved at være praktisere nydelse, nærvær og langsommelighed gennem min spisning, oplever jeg faktisk, at det begynder at smitte af på andre livsområder.

Jeg nyder simpelthen livet mere, end jeg nogensinde har gjort før.

Og når du nyder livet, har det en afsmittende effekt, du kan ikke undgå at påvirke andre omkring dig positivt.

Så derfor mærker jeg lige nu, at tingene går op i en højere enhed, at den mening jeg tidligere har defineret,  smelter sammen med den nuværende;

Meningen med livet er at nyde det…

med alle sanser og en lækker bid af gangen..

Værsgo!

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251