Lykkelig indefra

Dræner efteråret dig for energi? Så gør som Peter Plys

21 august , 2013 - af Charlotte - Kategori: energiunderskud, honningdepoter - Tags: ,
PrintFriendly and PDF

Jeg ringede til min veninde i går. Der var telefonsvarer på, så jeg lagde en besked; “Ville såmænd bare høre, om I er kommet godt i gang med hverdagen?”

Sidst jeg så hende med familien, havde de nemlig stadig sommerferie. De var på besøg, afslappede og glade. De havde været afsted på en dejlig afstressende ferie i Danmark, hvor de havde cyklet rundt og bogstaveligt talt været helt nede i gear.

Senere på aftenen ringede min veninde tilbage, og jeg kunne med det samme høre på hendes stemme, at tilstanden nu var en helt anden. “Åh”, sukkede hun, “Jeg er simpelthen allerede drænet for energi”, “Der er susende travlt på arbejdet, og jeg er ved at drukne i skolearrangementer, lektier og sportsaktiviteter!”

Vi fik en lang sludder om det jeg kalder efterårsvemod. For i virkeligheden handler det om dine længsler og savn. Om at du i løbet af sommeren har mærket, hvor dejligt det kan være, når du lever i harmoni med dine sande værdier. Som for min venindes vedkommende handler om nærvær med sin familie, om ro og muligheden for at være ude i naturen.

Nu følte hun, at hun på et øjeblik havde mistet al kontrol med, hvordan de helst ville leve, fordi alle de udefrakommende krav kom væltende i et forrygende tempo. Og det eneste hun kunne gøre var blot at forsøge at løbe med i hverdagens hamsterhjul.

Vi snakkede om, hvad hun selv havde mulighed for at påvirke og hvordan. Og hun blev enig med sig selv om, at hun ville undersøge, om hun kunne gå lidt ned i tid. Muligheden forelå, det vidste hun, men hun havde ikke rigtigt haft modet til at spørge chefen. Men det var faktisk utroligt vigtigt for hende at kunne gå tidligt hjem fra arbejde ind i mellem og være sammen med deres mindste søn i fred, ro og nærvær.

Derudover fik vi en snak om honningdepoter. Om nødvendigheden af at have noget rart at se frem til. Som Peter Plys gør, når han gemmer honning. Kalenderen skal ikke bugne af arrangementer, som du helst ser overstået, der skal være noget godt at glæde sig til. Bare en lille mundsmag. Måske en weekendtur med familien, en travetur med en god ven, en biograftur eller en dag, hvor du tager et par timer før fri fra arbejde og bare smider dig på sofaen.

Da vi lagde på, lød hendes stemme helt oplivet.

Og efter samtalen fandt jeg min egen kalender frem og satte mig ned for at gemme lidt honning til efteråret.

Har du husket at lave dig nogle dejlige honningdepoter, så du er klar til at gå efteråret i møde?

 

 

“Der er tolv honningkrukker i mit skab, og de har kaldt på mig i de sidste
timer. Jeg kunne ikke høre dem tydeligt før, fordi Ninus blev ved med at tale,
men hvis ingen siger noget undtagen de tolv krukker, så tror jeg, Grisling, at
jeg kan finde ud af, hvorfor de kalder!”

Peter Plys

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251