Lykkelig indefra

Et anderledes bud på livets mening

PrintFriendly and PDF

Helle med bloggen; “Mit Helle” har grebet fortolkningen af Livets mening an på en lidt anderledes måde og har bragt en smuk trosbekendelse, der simpelthen giver mig gåsehud at læse.

Hendes indlæg kan læses her:

Helles trosbekendelse;

“Jeg tror på en sandhed, der findes i det at være et helt  menneske og på, at det at være et helt menneske er noget, der bliver til at holde ud at være, når man har nogen at være det sammen med. Jeg tror på familien og på nære relationer. På nærvær og samhørighed. Jeg tror på det at… knytte bånd. Jeg tror på, at det er her og nu, det gælder, fordi øjeblikket er unikt og aldrig kan opleves tilsvarende igen. Jeg tror på, at verden bliver lettere tilgængelig, hvis man ser på den med åbne øjne og ikke fordømmer det, der er fremmed eller anderledes. Jeg tror på en lykkelig tilværelse, som jeg selv har skabt og selv tager ansvar for. Jeg tror på livet – og på at der kun er det ene – og at vi derfor skal passe rigtig godt på det og værne om det. Og når jeg er død, tror jeg, at jeg er væk for altid, men alligevel lever videre: I kraft af historien om den tid, jeg levede i, og i kraft af de mennesker, der var vidner til mit liv. Jeg får evigt liv gennem mine børn. Og deres børn. Og deres børn. Slægt skal følge slægters gang.
Min vigtigste opgave i livet er derfor at give det videre til dem, der kommer efter mig.
Mit liv er en gave. Og en opgave.”

En inspirerende måde at forholde sig til livets mening på.

Det har givet mig helt lyst til selv at skrive en trosbekendelse her i løbet af sommeren.

Hvordan ville din lyde?

Jeg tror på ….

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *