Lykkelig indefra

Og så lukkede vi øjnene og talte til 3

06 marts , 2013 - af Charlotte - Kategori: magiske øjeblikke, mindfulness
PrintFriendly and PDF

For tiden læser jeg en interessant bog om mindfulness – Det magiske nu af Loney Skaaning

Som titlen antyder, omhandler den, hvordan du bliver i stand til at komme tilstede i nu’et, med bevidst nærvær.

Vi oplever alle i glimt de magiske øjeblikke, hvor vi er fuldt og helt tilstede. Og nyder synet af en smuk solopgang, duften af naturen efter en sommerbyge, følelsen i hjertet når du krammer en du elsker.

Men det meste af tiden kører vores tanker på automatpilot, med 110 km i timen, i fremtiden og fortiden, med planlægning og kontrol. Vi spiser uden at smage på maden. Vi er sammen med vores nærmeste, uden virkelig at se dem og opleve dem. Vi er tilstede alle andre vegne end i nuet.

Heldigvis kan kunsten trænes, og i bogen er der anvist en hel del gode øvelser og guidede meditationer.

Da jeg læste anvisningerne, blev jeg mindet om min ungdom. Min barndomsveninde og jeg tilbragte mange timer i naturen, hvor vi red på islandske heste og gik tur med vores hunde. Undervejs havde vi mange overvældende smukke oplevelser. Jeg ved ikke hvem af os, der fik ideen, og det er også underordnet, men vi aftalte, at hver gang vi stod midt i sådan et skønt øjeblik, så ville vi gemme det i vores hjerter.

Vi kiggede på hinanden, talte til 3, lukkede øjnene og var fuldt tilstede, lige der i det magiske nu.

Først som voksen, slår det mig, at vi jo faktisk praktiserede mindfulness. Og at det egentlig blot er barndommens umiddelbare evne til nærvær, som skal trænes påny.

“Yesterday is history. Tomorrow is a mystery. Today is a gift. That’s why it is called the present.”

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251