Lykkelig indefra

Gør øjeblikket væsentligt – et tankevækkende indlæg om Lykken, skrevet af en ganske ung kvinde.

PrintFriendly and PDF

I dag har jeg lånt min blog ud til 15 årige Sofie, som har skrevet et smukt og dybsindigt essay om Lykken og meningen med livet.  Jeg er så taknemmelig for at få lov til at dele det med mine læsere, for sjældent har jeg læst så kloge ord om livet.

“Det er simpelt. Alt, vi skal gøre, er at fylde vores liv med det, der giver mening. Simpelt, men svært. Hvis lykken var let at finde, havde vi alle gjort det. Men hvad er det, der giver mening for os? Og er vi overhovedet i stand til altid at gøre det, som vi mener har betydning? For mig har min uddannelse betydning, mit sociale liv, at komme ud at arbejde, at leve sundt og have fornuften i behold, det er alt sammen noget, der har betydning for mig. Men at redde Afrika fra sult, udrydde sygdomme, opleve andre kulturer, lære at være et bedre menneske, opleve ægte kærlighed er af mindst ligeså stor betydning.

Og hvad gør jeg så? Kan man gribe et øjeblik og gøre det væsentligt, hvis man ikke engang er sikker på, hvad der er væsentligt for en?

Et berømt citat fra Søren Kierkegaard lyder: ” ”Livet forstås baglæns – men må leves forlæns – ”

Når jeg ser tilbage på mit – på nuværende tidspunkt – knap så lange liv, smiler jeg ved tanken om det, jeg har været igennem. Jeg husker de tider, hvor jeg har været knust, de tider jeg har troet, at det var enden på mit liv, de tider jeg har været så forvirret, at jeg aldrig troede, jeg ville få sindsro igen – og jeg smiler.

Jeg smiler, fordi jeg forstår – jeg forstår min fortid, forstår hvilken betydning forvirringen og smerten har haft for mig, hvad jeg har lært af den. Jeg fortryder ikke, at jeg har rodet mig ud i noget lort en gang imellem, at jeg har sagt noget forkert,
at jeg har taget fejl – for den fortid har haft betydning for den fremtid, jeg sidder i, i dag.

Vi har så travlt med andres lykke, vi ser på lykken, som noget der slipper op – der er kun det kage, der er, og når den er spist, så er det bare ærgerligt. Så i stedet for at passe os selv og nyde vores liv og vores egen kage, har vi travlt med at holde styr på, at alle andre ikke tager noget af vores portion. Vi har faktisk så travlt med andres lykke, at vi ikke kan værdsætte og nyde vores egen kage, hvis naboen har en, der er større og smager bedre. Hvorfor skal det være sådan?

Men hvad er lykke? Hvad er min personlige lykke?

Er det den samme som alle andres? Kan man overhovedet definere lykken? Vi stræber alle efter at
blive lykkelige, men sandheden er, at det at være lykkelig ikke er en følelse, du kan opnå og fastholde resten af dit liv – lykken kommer i glimt.

Jeg tror, vi gør lykken til noget vildere, end den er, noget guddommeligt, som kun kan opleves i de mest ekstraordinære sammenhænge, men sidst jeg havde et møde med lykken, var noget så simpelt som i Føtex, hvor min mor pludselig vender sig om og fortæller at: ”Det her må være lykken – at tilbringe tid med sin datter, det er min lykke!”. Lykken er ikke noget vedvarende, den kommer i de små øjeblikke, de øjeblikke vi gør væsentlige og fylder med noget, der giver vores liv mening.

Livet består af øjeblikke, og om du vil bruge dem på at drømme om fremtiden eller leve i nuet, er dit eget valg. Men vi får kun ét liv i denne omgang, og det kan ikke gøres om. Vi kan vælge at række hånden i vejret i håbet om, at Gud vil række os det største stykke kage før de andre, eller vi kan tage den med ro og fylde hvert øjeblik, der kommer, med noget der giver mening for os – mon ikke lykken så til sidst finder vejen til vores liv helt af sig selv?”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251