Lykkelig indefra

Du kan ikke bære andres lykke

18 oktober , 2012 - af Charlotte - Kategori: lykkejæger, lykkelig, lykkelig indefra, lykken er
PrintFriendly and PDF

Det er hendes datters fødselsdag. Solen skinner på en smuk efterårsdag, akkurat som den dag, hendes lille prinsesse kom til verden. Moderen forstår ikke helt, at det kan være så mange år siden.

Hun vågner tidligt og går ned og dækker bordet og lægger gaver frem, velvidende, at det ikke er helt sandt, når teenagedatteren påstår, at hun ikke glæder sig. Hun prøver bare at holde sine forventninger i skak. Det går hende på, at hun har fødselsdag i efterårsferien, når veninderne er bortrejst.

Moderen vil så gerne skabe en god dag for hende alligevel, og har gjort sig umage. Er kommet til at købe en gave, som er lidt større end planlagt og har gentagne gange spurgt ind til, hvad hun ønsker at lave på dagen, uden at få konkrete svar.

Gaven falder dog ikke i god jord, og skuffelsens tårer falder fra datterens øjne. Moderen forsøger at rumme, forklare og kompensere. Og som dagen går forvandler datterens skuffelse sig til glæde. Hendes søskende træder til, løfter stemningen, og der kommer grin og latter.

Lillesøster laver en lagkage, som nærmest ligner en splatkage, men som er lavet med stor kreativitet og kærlighed, og storebror er legesyg og til rådighed.

Og moderen forstår for alvor…. mens hun sidder en stille stund for sig selv… at hun alene ikke kan bære sine børns lykke.

For ganske vist, kan hun sørge for at skabe nogle gode rammer og en kærlig og tryg base for sine børn, men hun kan ikke være garant for deres lykke, hvor end hun gerne ville.

For lykken lader sig ikke indfange i forventningens net, og kan vanskeligt opfyldes udefra eller af andre.

Men pludselig møder du alligevel lykken i dig selv,  når du mindst venter den, måske gemmer den sig i latter, relationer og i en fødselsdagssang, der synges af flere generationer……………måske møder du den i øjeblikket, hvor du giver slip og tillader livet sin gang, mens du spiser en uperfekt lagkage, der smager af kærlighed…

Lagkage nuet lykke

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

6 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251