Lykkelig indefra

This too will pass

12 september , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret - Tags: ,
PrintFriendly and PDF

De sidste mange nætter har været smukke, stjerneklare og stille. Jeg siger det med overbevisning i stemmen, for jeg har været vågen en stor del af dem.

Mindstepigen og jeg har reddet os en gevaldig virus, med feber og hoste. Og hver gang jeg har tænkt, at nu sover hun da i sin egen seng, så jeg kan få lidt nattesøvn, så har hun stået der 10 minutter senere. Med sin lilla haffelaf under armen og sin søde, hæse stemme.

“Mor, må jeg sove hos dig?” Jeg har kvalt et suk, slået dynen til side, hentet vand, bolcher og aet over kinden. Mine øjne kan efterhånden knapt nok anes for poserne over og under dem, og min træthed er så enorm, at jeg faktisk er sikker på, at jeg kan sove stående.

Men bedst som jeg har tænkt; “Nu orker jeg bare ikke mere”, så har jeg mindet mig selv om udtrykket; “This too will pass”. Jeg ved ikke helt, hvordan betydningen bedst oversættes, men noget i retning af, at det her får også en ende.

For det gør det jo. Feberen forsvinder, mindstepigen finder ned i sin egen seng, og jeg får søvn. Og når jeg husker mig selv på det, ser jeg samtidig hendes små hænder for mig. Som ikke længere er helt så små. Jeg lytter til hendes pludrende febertale, mærker hendes ubetingede tillid og kærlighed, og tænker, at tiden går så stærkt. Hun bliver ikke ved med at være lille. Så i mange henseender rummer udtrykket en sandhed.

En sandhed der gør, at jeg magter endnu en nat. Og det gælder også, når teenagesønnen ringer midt om natten og har misset sin bus hjem. Jeg står op, mekanisk, sætter mig ud i bilen, ruller vinduet langt ned, skruer højt op for musikken og forsøger at nynne; “This too will pass”

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

4 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251