Lykkelig indefra

”Alene DU har nøglen til din egen lykke, så pas godt på den” – Gæsteblogger Helene Rosendahls fine betragtninger om lykken

PrintFriendly and PDF

Dagens gæsteblogger er Helene Rosendahl.

Helene er coach og er indehaver af firmaet Rosendahl Coaching. Hun præsenterer sig selv således;

Jeg er  55 år. Gik i Flinke- og ”hensynsskole” i ca 40 år , indtil jeg opdagede hvor fantastisk det kan være at bryde ud og
“læse” videre for at score høje karaterer i selvrespekt.

Det er det der konstant optager mit liv. Jeg har igennem 15 år arbejdet med min selvrespekt og oplever nu at hvile i mig selv. Har opdaget at jeg at min mening er lige så rigtigt, og vigtigt som andres menneskers er, og især ved jeg nu at
jeg er god nok som jeg er.

Min selvrespekt har resulteret i, at jeg behandler mig selv meget bedre end før, lytter til min “mavefornemmelse” og mine behov. Jeg giver udtryk for mine behov, på en måde så jeg både respekterer mig selv, men også alle de andre. Min
“hensynsbetændelse” er blevet helbredt. Jeg er nu passioneret af, at mennesker kan ændre det i deres liv, som de virkelig ønsker. Det er aldrig for sent.

Helene har facebooksiden “Slip Hensynsbetændelsen”,  Jeg kan varmt anbefale dig at kigge forbi.

Jeg har interviewet Helene om lykke, og hendes inspirerende svar kommer her;

Hvad er lykke for dig?

Lykke for mig er en følelse af lethed og varme, som strømmer igennem mig. Det er de øjeblikke hvor jeg er i flow, og hvor alt omkring mig er i balance. Det er ligeledes at få lov til at elske, og vise kærlighed.

Lykke for mig er at være i tosomhed med min mand. Det er når jeg kigger på mit barnebarn Victor på 4 år, og når jeg har en tøsetur med mine to voksne døtre.

Hvornår har du sidst følt dig lykkelig?

I morges da min mand kyssede mig farvel, og da jeg fornemmede den kærlighed til mig, som er så stor – og følelsen af at alt er som det skal være.

Hvad gør du for at opleve hverdagslykke?

Jeg søger de ting som giver mig god energi og balance. Omgiver mig med de mennesker som jeg bliver inspireret af, og som jeg elsker. Fortæller mine nærmeste at jeg elsker dem, og viser det både i handling og ord. Gør de ting, som jeg ved  gør mig glad. Jeg søger de opgaver, som jeg ved jeg kan lide, og jeg fortæller hver dag mig selv, hvor meget jeg har at være taknemmelig for.

Har du et godt råd til andre ift. lykke, evt. et yndlingscitat?

”Alene DU har nøglen til din egen lykke, så pas godt på den”

Hvor lykkelig føler du dig nu i dit liv ift. tidligere?

På en skala fra 1 – 10, så er jeg på en 10`er i dag.

 

Mange tak til Helene for at bidrage som gæsteblogger.

Helene Rosendahl Hillersdal

Rosendahl Coaching

www.rosendahlcoaching.dk

http://www.rosendahlcoaching.dk/blog/

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *