Lykkelig indefra

Hvordan lærer du bedst?

11 maj , 2012 - af Charlotte - Kategori: NLP - Tags: ,
PrintFriendly and PDF

I disse dage sidder min søn og knokler med opgaveskrivning inden eksamen.

Jeg får øjeblikkeligt flashback til min egen studietid, hvor jeg selv sad og svedte op til deadline. Dog husker jeg, at det dengang foregik med skrivemaskine og retteblæk. (Ja, mine unger tror mig knapt nok)

I dag sidder min søn med en notebook i skødet midt inde i stuen, samtidig med at han surfer rundt på nettet og henter inspiration og synonymer. (Og service fra sin mor)

Via BlokHQ, som hoster min blog,  er jeg tilmed lige blevet præsenteret for et nyt koncept til gavn for de unge mennesker; Restudy.dk

Restudy er et tiltag for at hjælpe flere elever igennem gymnasiet. Konceptet går ud på at filme nogle af landets bedste gymnasielærere og gøre dem tilgængelige 24 timer i døgnet. Så eleverne kan få øjeblikkelig visuel og auditiv hjælp, når det brænder på.

Konceptet er stadig under udvikling, men det jeg har set indtil nu, tegner meget positivt og kan anbefales.

Det taler nok primært til elever, som indlærer bedst gennem syn og hørelse, men kan her være en stor hjælp.

I NLP taler man om følgende læringsstile, også kendt som repræsentationssystemer;

Synet – Det visuelle system – Læring via synet og indre billeder.

Hørelsen – Det akustiske system – Læring via hørelsen og indre lyde.

Følesansen – Det taktile/kinæstetiske system – Læring via berøring og indre fornemmelse for struktur, konsistens og temperatur.

Kroppen – Det fysiske/kinæstetiske system – Læring via bevægelser og indre fornemmelser af krop og bevægelse

Udfordringen for forældre kan være, når din egen foretrukne læringsstil er forskellig fra dine børns.

Selv er jeg primært visuel, jeg kan gå fuldstændig i baglås, hvis jeg udelukkende skal lære noget nyt baseret på en auditiv forklaring.

Er du bevidst om, hvordan du selv og dine eventuelle børn lærer bedst?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

6 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251