Lykkelig indefra

Om at give slip på bitterhed og vrede

17 april , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret - Tags: , , ,
PrintFriendly and PDF

Noget, som virkelig kan være en forhindring for at leve et lykkeligt liv, er bitterhed og vrede.

Jeg tror, vi alle har stået i en situation, hvor det bare har været mere end vanskeligt at forstå et andet menneskes handlinger. Hvor du selv har haft en oplevelse af at have gjort dit bedste i situationen, men alligevel ikke er nået i gennem med dit budskab eller er blevet fejlfortolket.

Afhængig af, hvor voldsom situationen har været for dig, og hvor vigtig og tæt relationen er, kan du være mere eller mindre følelsesmæssigt påvirket. Måske bliver du ved med at vende og dreje begivenheden i tankerne og føler dig såret, misforstået, bitter, måske ærgrer du dig kortvarigt, hvorefter du kan uddrage læring af situationen.

Jeg har selv draget meget nytte af redskaber fra NLP’ens verden, når jeg har haft behov for at kunne tilgive og give slip.

Indenfor NLP tager man udgangspunkt i en række forudsætninger/overbevisninger;

  • Vi oplever ikke verden som den er – vi oplever en model af verden.
  • Respekt for andre menneskers model af verden.
  • Det er mig som styrer mit sind og dermed mine resultater.
  • Der eksisterer ikke fiasko, kun feedback
  • Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons, du får.
  • Bag enhver adfærd er der en positiv hensigt.
  • Mennesker har alle de ressourcer de har brug for, for at nå deres mål.
  • Fleksible mennesker og organisationer har et fortrin frem for mindre fleksible.
  • Modstand er et tegn på utilstrækkelig rapport
  • Enhver situation indeholder flere valgmuligheder.  Så hvis noget ikke virker – så gør noget andet!

Særligt husker jeg mig selv på, at vi mennesker oplever verden forskelligt, og at et menneskes adfærd og handlinger altid vil være påvirket af, hvad det har med i bagagen. Således kan en adfærd, som synes ubegribelig i din model af verden give god mening for et andet menneske.

Herudover minder jeg mig selv om, at min kommunikation altid vil afspejle sig i den respons, som jeg får. Så hvis jeg ikke kommer i gennem med et budskab, så tager jeg det som en feedback på, at noget kunne gøres anderledes. Ikke dermed sagt, at det altid lykkes for mig at vende situationen, men ved jeg, at jeg har gjort det bedste, jeg formår, er det lettere for mig at acceptere og give slip.

Hvilke strategier virker for dig, når du føler dig bitter eller vred?

 

“Don’t try to understand everything, because sometimes it is not meant to be understood, but to be accepted”

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

5 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251