Lykkelig indefra

Hænger du fast i dyndet?

10 april , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Jeg støder på det rigtigt tit, fra venner, kollegaer og klienter – en nagende mellemtilfredshed. En fornemmelse af, at alt ikke er helt som ønsket, man alligevel fiiint nok, i hvert fald er tilstanden ikke så skidt, at det fører til handling eller forandringer.

Det kan være relateret til arbejdet, som i grunden ikke længere byder på udfordringer, og faktisk er kedeligt, men alligevel er trygt og tæt på. Eller parforholdet, hvor det er nået dertil, at forholdet mere er nedbrydende og udfordrende, end det giver grobund for vækst og kærlighed. Meen alligevel, så er der jo børnene, vennerne, den fælles bolig og minderne. Og hvad kan man også forvente?

Den indre stemme sættes på hold, eller overdøves, for hvad nu hvis stemmen i virkeligheden ikke har ret, hvis det stemmen hvisker om, viser sig alligevel ikke at være løsningen, vejen?

Så står man jo der, og har truffet et forkert valg, med håret i postkassen. Nej, så hellere blive, hvor man er…til trods for mellemtilfredsheden…

Jeg skal være den sidste til at fordømme. Jeg har såmænd stået der selv, i siutationer, hvor jeg ikke har haft modet til at handle, og hvor tvivlen har holdt mig tilbage. Og jeg har prøvet at handle, for bagefter i et vist omfang at fortryde.

Så hvad gør du, når du står der i vadestedet, i dyndet og ikke kommer nogle vegne?

Først og fremmest tager du en beslutning, for den mest pinefulde situation er at stå der mellem to stole og bare være mellemtilfreds og uafklaret. Så bestem dig, træf en beslutning! – Og den beslutning kan altså også være, at du for nu ikke vil handle, at du ikke er klar, med de konsekvenser, det indebærer. Men så har du taget stilling, og kan arbejde med accepten af dit ikke-valg (Som jo også er et valg).

Måske vil du lige nu, ikke ofre, det der skal til, måske råber den indre stemme simpelthen ikke højt nok endnu. Sommetider er det faktisk nemmere at handle, når din situation er nået dertil, at det bare er tydeligt uholdbart.

Men hvis du vælger at blive, hvor du er, så lov mig, at du vil arbejde positivt med det, så du ikke bliver en lidende martyr.

Sådan en der sender sure stråler og smitter andre med brok.

Tag i stedet aktivt ansvar for din situation, hvad den end omhandler, gå til en parterapeut, pep ægteskabet op, tag en videreuddannelse……få dig en ny hobby….klap en ged…hvad som helst, bare det virker for dig!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *