Lykkelig indefra

Er du fantastisk eller dum?

22 april , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

I min vindueskarm står en smuk blå skål, som har en særlig betydning for mig, ikke pga. skålen i sig selv, men pga. den hensigt, den blev givet med. Jeg fik den som afskedsgave på en tidligere arbejdsplads af en kollega, som jeg havde et rigtigt godt forhold til. Skålen var fyldt af chokolade og ledsaget af et brev, hvor i der stod, at jeg var ligeså sød som chokoladen og ligeså dyb som skålen. Jeg husker stadig, hvor rørt jeg blev.

Engang blev jeg givet et andet kompliment, som rørte mig dybt og fik tårerne til at trille. En god ven fortalte mig, at jeg var solen i mine børns univers. Den der fik det hele til at dreje og virke, og fik hverdagen til at være skøn og dejlig. Et smukkere kompliment kan man vist ikke modtage som mor, og ordene vil altid bo i mit hjerte og lune mig på de dage, hvor himlen er mere grå end blå.

Jeg fortæller dig ikke dette for at være selvfed, men for at dele med dig, hvor stor en betydning velmente komplimenter kan få i andres liv. Jeg er sikker på, at du selv har let ved at huske den kritik, som du er blevet givet gennem tiden? Jeg husker f.eks. tydeligt min klasselærer, som i folkeskolens ældste klasser fortalte mig, at jeg var så stille, at jeg burde sendes til talepædagog!

Når du får kritik eller ros, som går ind og siger noget om, hvem du er, altså din identitet, så vil det uvilkårligt gå ind og påvirke dit selvværd, og den måde du opfatter dig selv på. Så derfor har det en stor betydning, hvad du er blevet fortalt – er du stille, dum, unik eller fantastisk ? Læg mærke til det lille ord – er. Når du bruger ordet er, påvirker det på identitetsplanet.

Af den samme grund prøver jeg selv at være meget opmærksom på, hvad jeg siger til mine egne børn, når de opfører sig urimeligt. De er ikke dumme eller umulige, men den måde, de opfører sig på, er dum. Ligesom jeg husker mig selv på at fortælle dem, at de er elsket, uanset deres adfærd eller resultater. Kan du se forskellen?

Det er bestemt ikke nemt at overholde konsekvent, men kan gøre en verden til forskel og ikke blot ift. dine nærmeste relationer, også ift. arbejdskollegaer eller andre, du har en relation til. Forestil dig f.eks. hvilken betydning det vil have for en kollega at få at vide, at hun er positiv og dejlig at arbejde sammen med.

Forestil dig en metafor, hvor mennesket er som et træ med rodnet og krone. Rodnettet symboliserer menneskets selvværd, og jo mere det bliver vandet, desto nemmere vil træet kunne stå fast, selv i hård vind. Kronen symboliserer selvtilliden, hvor frugterne kan gro og bladene folde sig ud og skinne og stråle til andres glæde. Men træet skal være i balance for at være et sundt træ. Er det kun kronen, der får lov at vækste, knækker træet alt for nemt.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

8 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251