Lykkelig indefra

Jeg blev provokeret – gør du?

PrintFriendly and PDF

Bedst som jeg sidder her, hostende og feberhed og hænger over facebook, fordi jeg ikke har energi til andet, ryger jeg direkte ind i en provokation: http://www.joanoerting.dk/fremhaevet/hov-var-det-kvindernes-internationale-kampdag-igar/

“Hold op med at sidde der i offer rollen, med jeres ubrugte coach uddannelse, jeres kreditkortovertrukket Guccitasker  og forveksle cyklus påvirkede humørsvingninger med uretfærdighed. Kom ud af jeres evendelige indre rejser og selvhaderi. Jorden har brug for jer!”

Herligt, jeg ved ikke med dig, men indimellem synes jeg faktisk det er forfriskende med en provokation, særligt når den rammer mig. For ja, jeg er en forkælet, ressourcefuld kvinde, og ja, jeg er sågar også hormonforstyrret hver måned og har en coachuddannelse (der dog i den grad er brugt) og selv om jeg ingen Guccitaske har, taler Islingtons indlæg alligevel til mig.

Ikke specielt som kvinde ganske vist, men fordi jeg, sammen med mange andre jævnaldrende i min omgangskreds, er lige der i livet, hvor det er tid at gøre status. Vi er nået dertil, hvor børnene ikke er helt små længere, karriere og boligsituation er på plads, mange af os har været gift en årrække, og vi kan som sådan satte tjek ved mange ydre parametre, som værende opfyldt. Men så er det rastløsheden og kedsomheden kan indfinde sig.

Nogle i omgangskredsen finder ud af, at de er vokset fra hinanden og bliver skilt, andre får en affære, begynder at rejse, overvejer at skifte karriere eller fordyber sig i nye uddannelser og personlig udvikling.

For noget skal der ske for at overdøve den indre stemme, der råber højt om, hvorvidt livet nu er blevet brugt på det rigtige, nu hvor vi er halvvejs og de første alderstegn sætter ind.

Og her er det måske, at vi kunne lade os inspirere og tænke over, hvorvidt forandringen ikke i stedet kunne række ud af i stedet for indad, forstået på den måde, at vi kunne begynde at bidrage mere og gøre en forskel, hvor der er behov. Måske kunne vores erfaringer hjælpe andre på vej i deres liv?

Vi kunne jo starte i vores egen lille andedam og se os omkring, er der nogle der kunne have brug for, at vi bidrager lige foran vores egen næser? Henvende os til den lokale præst, på skolen eller på plejehjemmet. Hjælpe til i en frivillig forening. Mulighederne er uendelige.

Og i tilgift lover lykkeforskerne, at hvis du bidrager til noget i dit liv, så vil du selv blive et lykkeligere menneske.

Hvad tænker du om indlægget?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251