Lykkelig indefra

1-2-3!

PrintFriendly and PDF

Det var tidlig morgen, jeg gik gennem sommerhusområdet, akkompagneret af lyden af morgenfriske fugle, alting åndede ro, duggen lå som tunge funklende vanddråber i græsset, forårssolen kiggede frem bag skyerne.

Jeg havde et håndklæde under armen og intentioner om at mødes med min veninde nede ved vandet til årets første dukkert. Slukkede for dialogen i mit hoved, der fortalte mig, at det var en tosset ide, og blev i stedet stædigt ved med at gå, et skridt ad gangen.

Jeg nåede ind over klitterne og blev mødt af et bjergtagende syn, havet spejlblankt, og en sol, der nærmest nikkede anerkendende. I det øjeblik ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde taget mit kamera med. Men kom så i tanke om, hvordan min barndomsveninde og jeg plejede at lukke øjnene og tælle til 3, når vi ønskede at bevare særlige minder i hjertet. Minder, som jeg den dag i dag husker så tydeligt…

Så jeg blev der, i nuet, i øjeblikket, lukkede min øjne og talte…

1-2-3

Hvorefter jeg løb hvinende ud i det iskolde vand, uden flere tanker.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *