Lykkelig indefra

Kunsten at give slip

19 februar , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

I går kom min søn hjem og fortalte mig, at han overvejede at tage et sommerferiejob, hvilket vil indebære, at han til sommer flytter hjem til sin far og bor i 5 uger, fordi jobbet ligger lige i nærheden af hans fars bopæl. “Mor”, sagde han, “Det vil også give dig mulighed for at vænne dig til tanken om, at jeg på et tidspunkt flytter hjemmefra”

Vænne mig til tanken, umuligt, tænkte jeg, og forsøgte at skjule bedrøvelsen i mit sind. Men jeg ved det jo, han har ret min store dejlige søn, jeg må øve mig på at give slip. For dagen vil komme, det vil blive tid, og jeg vil arbejde på at blive parat.

Gudernes gave

Det var en varm sommerdag, da guderne placerede den i hendes hænder. Hun skælvede af bevægelse, da hun så, hvor skrøbelig den virkede. Dette var en meget speciel gave, som guderne havde betroet hende.

En gave, der en skønne dag skulle tilhøre verden. Indtil da, instruerede de hende om, skulle hun være dens vogter og beskytter. Kvinden sagde, at hun havde forstået det, og bragte den ærbødigt hjem, besluttet på at leve op til den tillid, som guderne havde betroet hende.

 I starten lod hun den knapt ude af syne og beskyttede den mod alt, hvad hun opfattede som skadeligt for dens velvære; hun så til med frygt i hjertet, når den blev udsat for omgivelserne uden for den skærmende kokon, hun havde lavet omkring den.

Men kvinden begyndte at indse, at hun ikke kunne beskytte den for evigt. Den havde brug for at lære at overleve de barske elementer for at vokse sig stærk. Så med forsigtig omsorg gav hun den mere plads til at vokse nok til at lade den vokse sig vild og utæmmet. En dag blev hun klar over, hvor meget gaven havde forandret sig.

 Den havde ikke længere et skær af sårbarhed over sig. Nu syntes den at gløde af styrke og stabilitet, næsten som om den var ved at udvikle en indre kraft. Måned efter måned så hun til, mens den blev stærkere og kraftigere, og kvinden huskede sit løfte.

Hun vidste dybt i sit hjerte, at hendes tid med gaven var ved at være til ende. Den uundgåelige dag oprandt, hvor guderne kom for at tage gaven og præsentere den for verden. Kvinden følte en dyb bedrøvelse, for hun ville savne dens konstante tilstedeværelse i hendes liv.

 Med hjertefølt taknemmelighed takkede hun guderne for at have givet hende det privilegium at tage sig af den dyrebare gave i så mange år. Hun rankede sine skuldre og stod stolt, for hun vidste, at det var virkelig en meget speciel gave. En, der ville øge skønheden og essensen af verden omkring den……Og moderen gav slip på sit barn.

Renee R Vroman

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251