Lykkelig indefra

Hvis noget ikke virker

15 februar , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret, tålmodighed med børn, teenager
PrintFriendly and PDF

I går fik jeg lyst til at sende en kærlighedshilsen til min teenagedatter. Jeg sad på facebook og  blev inspireret af alle de valentineshilsner, som hendes venner sendte mellem sig og tænkte, at hun da også skulle vide, at hun er elsket af mig. Overvejede et øjeblik at forcere de lukkede døre og banke på ind til hendes værelse, hvor jeg med lidt held kunne få lov at komme ind, inden hun bad mig om at lukke døren udefra.

 Men så kom jeg i tanke om udtrykket; “Hvis noget ikke virker, så gør noget andet!” ( i stedet for at gøre mere af det samme) Og med det udtryk i mente, sendte jeg hende en lille kærlighedserklæring over facebook.

Følte det noget akavet, at sidde der i samme hus som hende og kommunikere på skrift, men 20 sekunder efter jeg havde skrevet til hende, tikkede svaret ind; “Mor, hvor er du sød, jeg elsker os’ dig!”

Måske er det værd at tænke generelt over, om det du plejer at gøre, nu også er det der virker bedst…

Overvejer nu, om jeg skal  prøve at sende hende en morgensms for at vække hende. Tænk hvis det virker!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *