Lykkelig indefra

Kig ind og vær lidt selvfed i cafeen ;-)

20 januar , 2012 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Forleden læste jeg en statusopdatering på facebook. Der stod noget i retning af; “elsker mig selv for min vedholdenhed, har siden nytår trænet dagligt, er begyndt at lære et nyt sprog og har manifesteret min livs kærlighed.”

Det var da ikke så lidt, tænkte jeg, efterfulgt af lidt irritation og misundelse. Her ved slutningen af januar, kan jeg altså ikke helt prale af det samme, og ville nok i øvrigt heller ikke gøre det, selv om det var tilfældet. Men nu har jeg jo efterhånden lært at negative følelser i mig selv betyder, at jeg skal vende blikket indad. For irriteres du af noget ved andre, handler det desværre i reglen om noget hos dig selv, som du ikke helt har vedkendt dig eller rummet.

Debbie Ford har skrevet nogle fantastiske bøger om netop dette i sine bøger om skygge effekten, som jeg varmt kan anbefale. Metoden går meget forenklet ud på, at du arbejder konstruktivt med dine egne mørke sider og får dem integreret, således at du kan blive et mere helt menneske. Så når jeg eksempelvis reagerer på, at en person “praler” og er lidt selvfed, så skal jeg vedkende mig, at jeg selv også besidder dette karaktertræk.

Til det formål tænkte jeg, at fredagscafeen var oplagt, så jeg snupper lige en lille opstrammer og er du så klar til lidt selvfedme?

Siden nytårsskiftet har jeg;

Tabt 2 kilo (ganske vist om morgenen, helt uden tøj, smykker og med rene negle, men alligevel)

Lavet en velsmagende gryderet (ok, måske skal man kende mig rigtigt godt for at vide, hvor står en præstation det er)

Og jeg er kommet i gang med at undervise i et emne, jeg virkelig brænder for – motivation og den mentale del ved vægttab (klik her, hvis du vil læse mere)

Og nu er det din tur, tør du tage udfordringen op?

Måske synes du heller ikke, at du har taget kvantespring, eller måske har du? Uanset hvad, må jeg jo indrømme, at det faktisk føles ok at anerkende sig selv lidt for det.

Hvad vil du anerkende dig selv for?

Du kan snuppe dig en dram og en notesblok her i cafeen, og bagefter er du hjertens velkommen til at dele med os andre.

Med ønsket om en dejlig fredag.

 “Det er kun når vi har mod til at se tingene nøjagtig som de er, uden selvbedrag og illusion, at begivenhederne kaster et lys af sig, som gør den heldige vej sigtbar”

I Ching Hexagram 5, Hsü

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

9 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251