Lykkelig indefra

Hej smukke – jeg elsker dig!

03 december , 2011 - af Charlotte - Kategori: anerkendelse, facebookopdateringer, nutidens sprogbrug
PrintFriendly and PDF

Jeg husker stadig, hvor bekymret jeg blev for ½ år siden, da jeg læste min nieces update på facebook, hvor hun skrev, at hun var “træt af livet og ikke orkede mere!” Fluks kontaktede jeg både hende og hendes mor, men heldigvis handlede det bare om lektiemængden.

Det lærte mig at tage de unges opdateringer med et gram salt og forstå, at en banal meningsudveksling med forældrene hurtigt kan blive til; “Jeg hader mit liv”, som min teenagedatter skrev forleden.
Til gengæld bruger de ligeså flittigt de positive ordblomster; “Skatter, jeg er der for dig, du er mit et og alt”,
“Jeg kan ikke leve uden dig, smukke!”

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til det. Forleden skrev min bedste veninde til mig, at jeg bare lige skulle vide, at hun elskede mig. Og til det kunne jeg kun formå at kvittere med et forkølet “Ditto”.
Men jeg øver mig stille og roligt, skruer op for de anerkendende ord og forsøger at ramme en balance, som jeg selv kan stå inde for.
For vi har så godt af det – anerkendelse og velmente komplimenter. Vi blomstrer og gror, fordi anerkendelse nu engang er et fundamentalt menneskeligt behov.

Derfor varmer det også mit hjerte, når du som læser tager dig tid til at lægge en kommentar her på bloggen.
Også selv om du ikke nødvendigvis er enig med det, som jeg skriver.
Desværre når jeg ikke selv nær ofte nok rundt i blogland og får skrevet kommentarer på andres blogge, selv om de i den grad fortjener det.

Men kære læser af min blog, jeg elsker , jeg nyder, jeg holder meget af, at du kigger ind, og du er altid velkommen!

Ps. Hvordan har du det med nutidens sprogbrug?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

7 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251