Lykkelig indefra

Mandagsinspiration – Hvilket aftryk vil du efterlade?

14 november , 2011 - af Charlotte - Kategori: Ikke kategoriseret
PrintFriendly and PDF

Forleden så jeg et spændende fjernsynsprogram på Discovery om sjælen. Forskellige forskere præsenterede deres holdninger til liv efter døden. Konklusionen var, at de stadig ikke har fundet et entydigt svar.
Men en af forskerne fortalte en historie, som gjorde et stort indtryk på mig.

Han havde selv mistet sin hustru i en ung alder. Hun var blevet syg af en hjernetumor, og fra den ene dag til den næste gik hun i koma. Han havde gjort sig mange overvejelser om, hvordan hendes sjæl kunne bevares, om det f.eks. kunne lade sig gøre at finde en ny krop til hende, men var kommet frem til, at hendes sjæl blev bevaret i erindringen hos de efterladte.

Et aftryk af den hun var, hendes personlighed, ville for altid, dog i en mere grovkornet udgave, blive gemt for eftertiden. Han sammenlignede det med Chopins noder, hvor aftryk af hans følelsesliv for altid var gemt til eftertiden i hans værker, og blev fortolket og bevaret i musikeres og musikelskeres sjæle længe efter hans død.

Denne opfattelse vækker minder hos mig om min afdøde farfar, som havde en meget jordbunden holdning til livet og døden. Når du døde, så var du død, og den eneste måde du ville leve videre på, var i erindringen hos dine efterladte. Livet handlede derfor kort og godt om at leve det og føre slægten videre.
Jeg sender altid min farfar en kærlig tanke ved juletid, når vi synger “Dejlig er jorden”;

“Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;”



Jeg har ikke en fasttømret overbevisning om, hvordan det forholder sig med et eventuelt liv efter døden, men tror meget på, at livet skal leves fuldt ud, mens du er her.
Når vi nu engang ikke ved, om vi får en second chance.
Og i den kontekst passer ovenstående tankegang fint ind.
Du skal tænke over, hvilket aftryk du ønsker at efterlade dig her på jorden.

Hvilket glimt af din sjæl skal bevares hos de mennesker, hvis liv du har berørt?
Hvordan vil du huskes?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

3 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251