Lykkelig indefra

Krakeleret af stress

24 november , 2011 - af Charlotte - Kategori: stress, stresssignaler, stresstest
PrintFriendly and PDF

Forleden mødte jeg en tidligere kollega, og vi havde en kort samtale om, hvordan det gik.
Hun fortalte, at hun var stresset og længe havde været under et stort arbejdspres. Alt imens hun fortalte det, kunne jeg se, at tårerne steg op i hendes øjne, og jeg havde en fornemmelse af, at hun hvert øjeblik kunne krakelere. Da jeg påpegede alvoren af stress og opfordrede hende til at gå til lægen, slog hun det dog hurtigt hen – nej, det var nok ikke så alvorligt, og det var nok bare en periode.

Alle alarmklokker blinker hos mig, når jeg hører sådanne udsagn.
For stress er tegn på en voldsom overbelastning, der skal tages alvorligt og ikke må bagatelliseres.
Desværre er det sådan med stress, at det stadig er tabubelagt og svært at tale åbent op.
Og på nogle arbejdspladser oplever jeg, at det ligefrem opfattes som et svaghedstegn hos den enkelte medarbejder. Hvilket er utroligt langt fra sandheden.
Stress opstår når der er en ubalance mellem mængden af ressourcer og opgaver og er i virkeligheden et sundhedstegn. Forstået på den måde, at din krop giver signal om, at det er tid at trække i håndbremsen.

Så hvis du har symptomer på stress, kan jeg kun opfordre dig til at gøre noget ved det i tide, i stedet for at presse dig selv yderligere, hen imod et stress sammenbrud. Hvis du er bekymret for, om du er stresset, kan du tage en stresstest her. Men lov mig, hvis du scorer højt på skalaen, at du kontakter din læge.

Den vigtigste kur mod stress er RO.
Så frem med kalenderen og få luget ud i kalenderen, både arbejdsmæssigt og privat – og ja, du kan godt tillade dig at melde fra til børnefødselsdagen hos din nevø.
Du ville jo heller ikke kunne møde op, hvis du havde to brækkede arme eller influenza, vel?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *