Lykkelig indefra

Fredagscafeen – sådan bliver det jul uden stress

25 november , 2011 - af Charlotte - Kategori: jul uden stress, julestress, stressfri jul
PrintFriendly and PDF

Gik det også op for dig i går, at der kun er en måned til juleaften?!
Hvilke tanker satte det i gang?
Jeg strøg ud og købte et kalenderlys og 4 adventslys i glas fra Netto, hvorefter jeg satte dem frem næsten som de var, temmeligt minimalistisk, hvilket da også affødte en kommentar fra min mand; “Skulle der i det mindste ikke et rødt bånd til?”
Men ved du hvad, det er jeg ikke sikker på, at der kommer.
For jeg har besluttet mig for, at julen for mig i år skal være helt og aldeles uden krav og høje forventninger.
Havde jeg en kalender, som så anderledes ud end den gør, ville jeg måske vælge at fyre anderledes op under julen.

Så i weekenden har jeg tænkt mig at sætte mig ned sammen med familien og afstemme forventninger;

Hvilke hyggelige juletraditioner skal vi prioritere, og hvad kan vi skære fra?
Hvem har lyst til at gøre hvad?
Og hvad er det vigtigste ved juletiden?

For mig handler juletiden først og fremmest om hygge. Jeg vil sidde i sofaen sammen med ungerne og se julekalender. Jeg vil nyde, hvor meget nemmere det er at få dem op om morgenen, når nissen har været der med en ting til sokken (hvilket er en nem løsning på kalendergaver, for når gaven ligger helt i bunden af en sok, behøver den jo ikke være pakket ind, og alle ting behøver heller ikke være købt til den 1. dec.)
Og så vil jeg prioritere nogle få julearrangementer med familie og venner.

Men hey, jeg glemmer nær – der står gløgg fremme til dig og pebernødder, sæt dig godt til rette en stund og tænk lidt over din julemåned;

Hvordan kunne du tænke dig december?
Hvad skal der til for at du får en hyggelig juletid uden stress?




”Julen er over os, rund om os og i os, modstand er nytteløst, intet kan befri os. Dog er der et, der hjælper en smule, simpelthen selv, at begynde at juble.”

– Piet Hein

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

5 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251