Lykkelig indefra

Mandagsinspiration – Dyrk en passion

15 august , 2011 - af Charlotte - Kategori: dyrk en passion, fritidsaktiviteter
PrintFriendly and PDF

“Der er ikke noget, du ikke kan, men måske har du ikke lært det endnu?!”
Dette slogan så jeg forleden som en reklame for en dykkerkursus, og det fik mig til at trække på smilebåndet.
For det er jo i store træk sandt, men selvfølgelig kræver det, at du vil det og vælger at ofre det der kræves.

I disse dage bugner vores postkasser af spændende fritidstilbud.
Du kan melde dig til fransk, edb, madlavning, knibling, hatha yoga eller hvad med harmonika?
Der er masser af valgmuligheder. Og hvis du har tid og ressourcer, kan jeg kun opfordre dig til at slå til, for det at finde sig en passion, kan virkelig gøre underværker for din oplevelse af hverdagslykke.

Personligt prioriterer jeg endnu aktiviteter, som jeg kan lave sammen med mine børn. Og vi vælger derfor at gå sammen til zumba. Jeg nyder, at de nu er blevet så store, at det kan lade sig gøre til alles fornøjelse.
Ældstepigen og jeg har også meldt os til et makeup og stilkursus.
Når børnene bliver endnu ældre, så planlægger min mand og jeg at gå til noget sammen, måske madlavning eller havkajak. Eller måske skal vi lære at køre motorcykel.

Hvad skal du gå til i efterårssæsonen?

” At lære er at leve – at opleve er at vide du lever!”

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *