Lykkelig indefra

“Jeg snerrer af mine børn!”

16 august , 2011 - af Charlotte - Kategori: hverdagsstress, underskud i hverdagen
PrintFriendly and PDF

I de sidste par dage, har jeg været en underskudsmor. Du ved sådan en mor, der snerrer og skælder ud og bare har fået nok! Med en adfærd, jeg virkelig ikke bryder mig om at have. Men alligevel har jeg ikke kunnet styre det, det eneste jeg har formået har været at sige undskyld.

Jeg kender godt årsagen, ved at det skyldes en laaang skolesommerferie med intens samvær, travlhed på jobbet efter ferien, hverdagen der er kommet drønende med madpakker, lektiehjælp, trætte børn og praktiske gøremål, der skal nås på reduceret tid. Læg dertil en mand, der er fraværende pga. arbejde i marken. Så det er såmænd forståeligt nok.

Jeg gider bare ikke have det sådan!
Så derfor har jeg efterhånden lært at stoppe op, når jeg mærker stresssymptomerne.
Og stille mig selv spørgsmålet; “Hvad har jeg brug for?”
Svaret er; ro, overskud, alenetid.

Løsningen er selvfølgelig ikke bare lige, men trods alt nemmere at finde, når jeg ved, hvad jeg længes efter.
Så næste skridt er at udtænke løsninger, simpelthen at lave en brainstorm med ideer.
Her kan det være gavnlig at søge inspiration hos andre.
Så har du nogle gode ideer at bidrage med?

A la hvordan får du børnene til at lave matematik uden brok?
Hvordan får du dem til at udføre deres huslige opgaver uden gentagne påmindelser?
Eller hvordan klarer du familiens vasketøj i et snuptag?

Kast gerne løsninger og inspiration i denne retning.
Jeg er sikker på, at der må sidde andre end mig derude, som gerne vil høre svarene, ikke?

“Når du har haft travlt, er du nødt til at stoppe op og vente på din sjæl”
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

6 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251