Lykkelig indefra

Har du sat fortiden ned eller slæber du stadig rundt på den?

PrintFriendly and PDF

Mit sidste indlæg, hvor jeg forsøgte at vende ordsproget “Man skal yde, før man kan nyde” på hovedet, fik mig til at tænke over, hvor mange af den slags prægninger fra vores fortid, vi egentligt bærer rundt på hver især.

For tro mig, det gør vi alle, helt ubevidst har vi fået dem ind med modermælken. På godt og ondt.
I min familie har mine forældre f.eks. altid brugt udtrykkene; “Græd ikke over spildt mælk” og “Det er døde ting”. Hmm… måske lidt svært at forstå ude af sammenhæng, men hvis min søster og jeg f.eks. kom hjem og havde lavet en bule i bilen, var det aldrig noget vi fik ballade over, bilen var en død ting, bare der ikke var sket os noget.

Det er en værdi, jeg er glad for at kunne bære videre til mine egne børn.
Til gengæld har min dejlige mor altid haft svært ved at sidde stille med god samvittighed. Frynserne på gulvtæpperne skulle ligge helt lige, førend hun kunne unde sig selv en pause, og min rare far har været så pligtopfyldende, at man kun tog en sygedag, hvis man var på dødens rand.
Tror du, nogle af disse værdier har præget min søster og jeg?
Selvfølgelig!

For ud over de ting, der bliver sagt højt i hjemmet, afkoder børn jo deres forældres adfærd på mange andre måder og kopierer den ubevidst. Med mindre, de går i den anden grøft og gør oprør.
Men netop fordi disse prægninger ligger så dybt i én, kan det være svært at få dem op til overfladen selv.
Der hvor det bliver interessant at få set på dine overbevisninger, er jo heller ikke, hvis de tjener dig godt, men snarere, hvis du oplever, at de hæmmer dig i din hverdag.

Hvad har de sagt i din familie og mindst lige så interessant – hvad giver du selv videre?

“Først skaber vi vores vaner, og så skaber vores vaner os”
John Dryden
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251