Lykkelig indefra

“Mor, hvorfor græder du?”

23 juli , 2011 - af Charlotte - Kategori: tanker om tragedien i Norge, tragedien i Norge
PrintFriendly and PDF

Spørger mine piger i dag, da de opdager, at tårerne løber ned af mine kinder.
Helt tæt på mig kryber de og bare krammer; “Mor” siger mindstepigen, “Træk nu vejret helt ned i maven”.
Og mens vi sidder der sammen, stilner mine tårer, men ikke min tristhed over det der er sket i Norge.

Teenageren spørger mig rationelt, hvorfor tragedien i Norge påvirker mig så meget, når der hver eneste dag dør flere mennesker rundt omkring i verden af sult og naturkatastrofer?

Og ja, hvorfor gør den det?
Måske fordi det kommer så tæt på …..måske fordi det er unge mennesker, for hvem livet burde ligge for deres fødder…. måske fordi det forekommer mig så meningsløst…. måske fordi jeg fyldes af billeder af, hvor forfærdeligt det må have været der på øen, og stadig vil være det i sindet hos de overlevende…… Måske fordi jeg føler mig magtesløs….. Måske fordi de unge ligeså godt  kunne have været mine….

“Jeg græder, fordi jeg er ked af det, og når man er ked af det, er tårer den bedste medicin.”
 forsøger jeg at forklare mine piger, mens jeg prøver at fortælle dem, hvad der er sket, i en børneredigeret udgave.
“Mor, vi bliver hos dig, til du har grædt færdig” svarer de, og jeg tørrer mine øjne.

Hos de ramte, de pårørende varer det desværre nok længe endnu, førend deres tårer stilnes.
Men det er gråd og tale der skal til, for at sårene kan læges.
Så jeg håber, at de vil græde og tale, tale, tale, alt i mens de mærker verden slutte sig sammen om dem,
i kærlighed og troen på, at det gode altid må vinde.

“Thi taarer ere som regn, himlens tårer; snart et skybrud fra den svangre himmel eller fra fortvivlelsens skymasser, naar øjets og himlens sluser aabne sig, snart en mild og stille foraarsregn, dog er ingen regn saa frugtbar som taarer”
Søren Kierkegaard

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Én kommentar


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251