Lykkelig indefra

Hvordan fortolker du tiden?

20 juli , 2011 - af Charlotte - Kategori: fortolkning af tiden, har du tid nok, tiden
PrintFriendly and PDF

I går sad min mand og jeg trætte i hver sin ende af sofaen, mens børnene, som stadig har ferie, drønede omkring os kåde og glade. Vi må sande, at vi har været så langt nede i feriegear, at det kræver en del energi at komme op i omdrejninger igen.

Det, at gå fra en følelse af, at tiden var uendelig til, at den nu er afmålt i doser af arbejde og hverdagsliv, skal lige sluges og redefineres.
For vi ved det jo godt, det er det vi får sagt til os selv, såvel i vores hoveder, som højt, der definerer vores virkelighed.
Og selv om vores tid nu, bliver sat ind i andre rammer, så er den stadig kun, hvad vi gør den til.

Tid er bare tid, det er vores fortolkning af den, som er den afgørende.
Har vi tid nok?
Hvilken del af tiden opholder vi os i? Fortiden, nutiden eller fremtiden?

I bogen Mod uret sætter 9 forskellige mennesker tiden under lup og giver dig deres fortolkning af tiden.
Det er så inspirerende læsning, at jeg har besluttet at bruge et par indlæg til at fortælle dig om det.
Her til morgen, bliver der dog kun tid til et citat af Peter Bastian ;

“Det er ingen nytte til, at jeg opholder mig ude i fremtiden og tænker over, hvad jeg skal lave senere. Eller dvæler ved fortidens bedrifter og uafsluttede diskussioner. Ingen af delene eksisterer. Det er død tid, og det er spild af liv at beskæftige sig med det”

Ps. Mit armbåndsur er gået i stå, måske skulle jeg tage det som et vink med en vognstang og vente lidt med at få batteriet skiftet?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *