Lykkelig indefra

I believe I can fly

PrintFriendly and PDF

I går aftes var vi til forårskoncert for første gang på min store piges nye skole. Hun har gået til kor i mange år og var derfor blevet tildelt en rolle som forsanger. Og der stod moderen med tilbageholdt åndedræt og krydsede alt, hvad der overhoved kunne krydses.
Det gik over al forventning, for i modsætning til hendes mor, kan hun faktisk synge, og der stod hun uden at være spor genert og sang med høj, klar stemme.

På vejen hjem roste jeg hende til skyerne og ævlede løs om hendes talent, og om hvorvidt hun måske skulle videre på en efterskole med en musiklinje i 9 klasse.
Indtil mindstepigen bryder ind og siger; “Mor, det skal du jo ikke bestemme, hun skal jo bare følge sit hjerte og finde sin egen vej!”.

Og således belært af en livsklog 7- årig tier jeg stille, men kommer til at fundere over, om al min ros kan have en bagside…

For hvad nu hvis, mine børn vokser op og pludselig oplever, at det er sværere at udnytte talentet end mor sagde, og når de opdager, at der er mange om buddet, og at de langt fra er de eneste, som er blevet opfostret med en høj tro på deres eget værd….

Når de virkelig tror på, at de kan flyve, hvis de vil, og at “the sky is the limit”…
Kan du følge mig?
Er der plads derude til den nye generation af individualister, hvoraf flere forventer, at de får en særstatus i livet?
Forleden så jeg en fjernsynsudsendelse, der virkelig bekymrede mig. Der omhandlede en ganske ung dansk pige, hvis eneste fokus her i livet var berømmelse. Ikke på grundlag af et særligt talent, men bare berømt for kendthedens skyld. Forældrene bakkede hende 100% op i det mål.

Forstå mig ret, jeg vil selvfølgelig ikke tilbage til janteloven, men tænker bare, at det også er vigtigt at få lært sine børn realisme og at tackle livets udfordringer. Så der bliver en fornuftig balance. Jeg håber på, at jeg i min opdragelse mestrer denne balance.
Hvad tænker du om den nye generation af unge?

“Det handler ikke om at blive verdensmester, det handler om at mestre den verden, du lever i.”

Arne Nielsson
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

2 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251