Lykkelig indefra

Gudernes gave

28 maj , 2011 - af Charlotte - Kategori: at give slip på sit barn, taknemmelighed
PrintFriendly and PDF

“Det var en varm sommerdag, da guderne placerede den i hendes hænder. Hun skælvede af bevægelse, da hun så, hvor skrøbelig den virkede. Dette var en meget speciel gave, som guderne havde betroet hende. En gave, der en skønne dag skulle tilhøre verden. Indtil da, instruerede de hende om, skulle hun være dens vogter og beskytter.

Kvinden sagde, at hun havde forstået det, og bragte den ærbødigt hjem, besluttet på at leve op til den tillid, som guderne havde betroet hende.
I starten lod hun den knapt ude af syne og beskyttede den mod alt, hvad hun opfattede som skadeligt for dens velvære; hun så til med frygt i hjertet, når den blev udsat for omgivelserne uden for den skærmende kokon, hun havde lavet omkring den.

Men kvinden begyndte at indse, at hun ikke kunne beskytte den for evigt. Den havde brug for at lære at overleve de barske elementer for at vokse sig stærk. Så med forsigtig omsorg gav hun den mere plads til at vokse… nok til at lade den vokse sig vild og utæmmet. En dag blev hun klar over, hvor meget gaven havde forandret sig. Den havde ikke længere et skær af sårbarhed over sig. Nu syntes den at gløde af styrke og stabilitet, næsten som om den var ved at udvikle en indre kraft.

Måned efter måned så hun til, mens den blev stærkere og kraftigere, og kvinden huskede sit løfte. Hun vidste dybt i sit hjerte, at hendes tid med gaven var ved at være til ende.
Den uundgåelige dag oprandt, hvor guderne kom for at tage gaven og præsentere den for verden. Kvinden følte en dyb bedrøvelse, for hun ville savne dens konstante tilstedeværelse i hendes liv.

Med hjertefølt taknemmelighed takkede hun guderne for at have givet hende det privilegium at tage sig af den dyrebare gave i så mange år. Hun rankede sine skuldre og stod stolt, for hun vidste, at det virkelig var en meget speciel gave. En, der ville øge skønheden og essensen af verden omkring den……Og moderen gav slip på sit barn.”

Renee R Vroman

I dag fylder teenageren 17 år, og jeg står bare her og ser til med lige dele undren og beundring, mens jeg øver mig på at slippe grebet.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

7 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251