Lykkelig indefra

Er du også forårstræt?

25 maj , 2011 - af Charlotte - Kategori: energi, energiunderskud, Er du forårstræt?
PrintFriendly and PDF

Jeg har snakket med mange kollegaer, venner og coachingkunder, som går og føler sig lidt energiforladte for tiden. Og jeg kan mærke, at mit eget energibarometer langt fra heller er helt i top.

Jeg faldt over en artikel i går, som angav nogle årsager. En del skulle kunne tilskrives, at vi stadig ikke skulle være kommet os helt ovenpå den lange vinter, og at vi måske heller ikke får sovet nok nu hvor den lyse tid er kommet.

Derudover var der nævnt, at vi kunne være trætte pga. al den forårsmotion, vi var begyndt at dyrke (den årsag kunne jeg nu hurtigt udelukke), men endelig også pga. de forventninger, vi stillede til os selv, nu hvor foråret var kommet.

Her tror jeg faktisk, at hovedet blev ramt på sømmet. For er det ikke sådan, at du uvilkårligt får skruet op for forventningerne om foråret? Det gør jeg i hvert fald selv, forventer mig mere og stiller højere krav til mig selv om produktivitet. Når energien så ikke er til det store, kan det meget nemt være en selvforstærkende negativ spiral. Hvor der resigneres og i stedet intet magtes.

Min mand og jeg fik set hinanden i øjnene i går (for han føler sig også lidt mat i koderne) og blev enige om, at nu måtte der ske noget.

Selvfølgelig ikke urealistiske krav, men små skridt for at få energien tilbage. Først og fremmest skal vi have skaffet os lidt alenetid, og så skal vi have gjort forårsrent, så vi mentalt føler vi har plads til at få lukket foråret og energien ind.
Så lige om lidt her, skal mutter her i gang med kost og spand, en sort skraldesæk og fuld musik på anlægget!
Her skal skinne og muges ud, og når det er gjort skal min mand og jeg ud og spise sammen.

Hvad med dig, er du forårstræt eller fuld af energi?
Og hvis du ikke er helt på toppen, hvad kunne så være dit første skridt til at få energien tilbage?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

3 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251