Lykkelig indefra

Alt du kan gøre er dit bedste

18 maj , 2011 - af Charlotte - Kategori: selvværd
PrintFriendly and PDF


I disse dage er der foregået en del bedømmelser her i hjemmet. Ældstepigen har været gennem en stor matematiktest, og i dag skal vi til skole-hjem samtale. Teenageren har været til jobsamtale angående et fritidsjob og går i spænding rundt og afventer resultatet.

Der har været sommerfugle i maverne hos de unge mennesker, ingen tvivl om det.
Men vi har snakket rigtig meget om, at de bare skulle gøre deres bedste, og det har de gjort.
Så må vi efterfølgende kigge på, om der er læring gemt i resultatet.

Ældstepigen fik elevplanen om hende til gennemlæsning i går, og kom bagefter med glæde i stemmen hen til mig og sagde; “Mor, det er slet ikke som på den gamle skole, her står godt nok, at jeg er en stille pige, men de får det ikke til at nyde negativt!”
Og det var rigtigt, lærerne havde formået at beskrive hende på en rigtig anerkendende og motiverende måde, som styrkede hende i stedet for at slå hende i hovedet.
Så hun helt af sig selv kunne formulere, at hun gerne ville øve mere på tabellerne og læse bøger dagligt.

Teenageren fik derimod ikke den opringning, der var blevet ham lovet i går, og skal så igen vente ved telefonen. Det er jeg ikke sikker på, er i orden, for som jeg har forklaret ham, så er en jobsamtale gensidig, og det selv om man bare er 17 år. Det skal være med en god mavefornemmelse, at man siger ja-tak til jobbet. Så måske skal han i stedet trække læringen ud af oplevelsen og så op på hesten igen.

Men i denne verden, hvor bedømmelse er et vilkår for vores unge mennesker, tror jeg på, at du som forælder skal gøre rigtig meget ud af at lære dem, at bedømmelsen ikke gør dem mindre værd som mennesker.
Hvis blot de har gjort deres bedste ud fra de ressourcer de har, så har de så absolut ikke noget at bebrejde sig selv. Og det er i øvrigt nok også en leveregel, du som voksen vil have gavn af at minde dig selv om….

“Alt du kan gøre er dit bedste, resultatet er ikke op til dig”
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

3 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251