Lykkelig indefra

Pludder, pladder, makrille, makrel

08 marts , 2011 - af Charlotte - Kategori: nattesøvn, søvnteknikker, stress
PrintFriendly and PDF

Mindstepigen døjer igen med mareridt, så derfor afprøver vi forskellige søvnteknikker.
Når jeg coacher stressramte er nattesøvnen i reglen også et problem, så der er brug for, at jeg holder mig ajour indenfor dette område. Jeg stødte således på en rigtig sød ide, der i korte træk går ud på, at man skal koble venstre hjernehalvdel og alle dens tanker fra. Simpelthen slukke for tankemyldret.

Metoden er at vrøvle højtlydt, indtil den rationelle del af hjernen giver op og slipper, så du kan overgive dig til søvnen.10 minutters pladren skulle være alt rigelig.
Forleden efter en travl dag prøvede jeg det selv, og det virkede faktisk!

Mindstepigen prøvede det i nat, og det havde også givet hende en god nattesøvn. “Mor, hver gang jeg fik dårlige drømme, satte jeg mig op og sagde pludder, pladder, makrille, makrel og så faldt jeg i søvn igen!”
Hvis du får mod på at afprøve det, så lad mig endelig høre,
hvordan det går :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *