Lykkelig indefra

Hvorfor det kan være udfordrende at blogge

13 marts , 2011 - af Charlotte - Kategori: hæmmende mønstre, udfordringer
PrintFriendly and PDF

Som mennesker er vi flokdyr. Vi har behov for at føle, at vi hører til og for at indgå i fællesskaber. Derfor bor der en dyb fundamental angst i os alle for at blive udstødt fra flokken.
Vi har behov for anerkendelse, for at få bekræftet, at vi er “gode nok”. Hos mange mennesker, skal den anerkendelse helst komme fra andre mennesker for at have værdi.

Desværre er mange, særlig i min egen aldersklasse og ældre, vokset op i en fejlfinderkultur. Hvor vores fejl, i stedet for vores succeser er blevet fremhævet. Tag f.eks. bare opgaverne i skolen, hvor fejlene i matematikhæftet var understreget med rødt, i stedet for at alle de rigtige stykker var understreget med grønt.
Dybt i os kan det have været med til at grundlægge en angst for at blive bedømt. Som kan gøre det til meget udfordrende at vise sig frem og være synlig med alt det man står for.

Som blogger kan du ikke gemme dig. Selvfølgelig er du selv herre over, hvad du skriver på din blog, men hvis du ikke er autentisk og fremstår som den du er, kan din blog blive temmelig uinteressant.
Da jeg selv startede med at blogge var det grænseoverskridende, det trickede alle de gamle mønstre. Hvad nu, hvis det jeg skrev ikke var interessant nok? Hvad nu, hvis der ikke var nogle kommentarer? Og worse case, hvad nu hvis nogle faste læsere sprang fra igen. Det kunne om noget udløse den indre negative dialog.

Efterhånden som jeg blev bevidst om angsten og om hvilket gammelt hæmmende mønster, der blev vækket til live, kunne jeg overvinde det. Lysten til at bidrage blev større end angsten for at stå frem, som den jeg var.
For hvad var der reelt at frygte? Blogland viste sig heldigvis at være et anerkendende univers med plads til alle, et rart sted at være, hvor der ikke var noget at frygte.

Jeg har en del venner på facebook, men kun en meget lille brøkdel, der skriver updates. Jeg har spurgt ind til årsagen, og begrundelsen er, at de ikke synes de har noget interessant at skrive, i hvert fald ikke hvis de sammenligner sig med de venner, der skriver updates fra østersspisning på restaurant Nimb.
Tja, jeg synes jo faktisk hverdagen er langt mere interessant….

Jeg ville sådan ønske, at alle der måtte holde sig tilbage, bare ville slå vingerne ud og stå frem, som dem de er – skrive blogs, facebookupdates og kommentarer af hjertets lyst. Det vil gøre vores virtuelle og virkelige verden så meget mere interessant. Jeg har en oplevelse af, at fremtidens generationer anderledes frygtløse står frem.
Det er dejligt at være vidne til, men tro mig, det er aldrig for sent at kaste sig ud i nye udfordringer og overvinde den indre negative dialog.

Ps. Selvfølgelig kan der være mange andre årsager til, at folk ikke blogger eller skriver status updates,
 men hvad tænker du? Kan du nikke genkendende til ovenstående?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

12 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251