Lykkelig indefra

Hvordan du kan navigere efter dine livsværdier

16 marts , 2011 - af Charlotte - Kategori: værdier
PrintFriendly and PDF

Kender du dine livsværdier? Værdier er det, som kan få dig tidligt op om morgenen og sent i seng om aftenen. Det som virkelig betyder noget for dig her i tilværelsen.
Hvis du ikke har gjort dig selv helt bevidst om dem endnu, mærker du det måske mest, når du støder på noget, der er i strid med dine værdier.
Det kan f.eks. være på din arbejdsplads.

Jeg var engang på en arbejdsplads, hvor jeg i den grad mistrivedes. Jeg havde svært ved at definere, hvad årsagen var. Jobindholdet var spændende og kollegaerne var søde. Jeg fik taget et kig på mine arbejdsværdier og fandt ud af, at en af mine vigtigste arbejdsværdier var frihed, forstået som retten til selv at planlægge min arbejdsdag. Det blev langt fra indfriet, fordi vi havde en meget autoritær chef, der blandede sig i den mindste detalje.Da jeg blev klar over det, og indså, at det ikke var muligt på den arbejdsplads at blive mødt på værdien, kunne jeg begynde at se mig om efter noget andet. Efterfølgende har jeg altid sikret mig, at jeg har frihed i mit arbejdsliv.

Bevidstheden om dine værdier gør også, at du bedre er i stand til at være objektiv. Du undgår at falde i offerfælden, hvor du dømmer den autoritære chef, men forstår, at det bare er et dårligt match for dig. Tro mig, der kan være så stor forskel på folks værdier, og i dette eksempel var der da også en del blandt mine kollegaer, der havde det fint med en autoritær ledelsesstil.

Jeg arbejder gerne med værdier på flere planer, de vigtigste at få afdækket er dine kerneværdier.
Men derefter er det særdeles interessant at få kigget på de øvrige værdier i ens liv, det kan være dine kærligheds- eller lykkeværdier. Har du først fundet dine kærlighedsværdier, er det  f.eks. nemt at skrive en datingprofil, hvis du er single. Og når du ved, hvad lykke er for dig, så er det altså noget nemmere at finde den i hverdagen.

Lykke er…….en skovbund fuld af anemoner
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...
Tilbage

3 kommentarer


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php:251 Stack trace: #0 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php(207): callixtus_commenter_link() #1 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(180): callixtus_custom_comments(Object(WP_Comment), Array, 1) #2 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(146): Walker_Comment->start_el('', Object(WP_Comment), 1, Array) #3 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-walker-comment.php(140): Walker->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #4 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/class-wp-walker.php(322): Walker_Comment->display_element(Object(WP_Comment), Array, 1, 0, Array, '') #5 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(2040): Walker->paged_walk(Array, -1, 0, 0, Array) #6 /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callix in /var/www/lykkepostej.dk/public_html/wp-content/themes/callixtus/functions.php on line 251